26. august 2021

Billetter til Horsens Teaterfestival

Fra onsdag 1. september kan alle interesserede bestille gratis billetter til forestillingerne på årets Horsens Teaterfestival, der afvikles 17.-19. september – og det kan ske online via festivalens hjemmeside: https://horsensteaterfestival.dk/billetter/

Som vanligt har formidlerne/arrangørerne forlods mulighed for at shoppe adgang eksklusiv adgang, og enkelte af programmets forestillinger er da også allerede nu udsolg i denne særbestillingsmulighed.

Men arrangørerne fortæller dog, at der reserveres billetter til alle forestillinger til den generelle billetbestilling, så der bliver givet også gratis glæder til de lokale børn og deres forældre og andre interesserede.

Og her har det hjulpet svært, at corona-restriktionernes afstandskrav nu er droppet for indendørs kulturarrangementer og derfor giver plads til mange flere tilskuere, selvom arrangørerne stadig opererer med rimelig plads, håndsprit og gode råd om at holde afstand…

Årets festival byder dog også på forestillinger i byrummet, som ikke kræver billet.

Med temaoverskriften 'Ukendt land' bydes der også på nye formater som 'Talks' og et særligt program for de unge i form af 13 forestillinger afviklet i Fængslet i Horsens.

Info om festivalens mange forestillinger,  billetter, spilletider – og steder, Fgligt Forrum, Talks m.v. kan man orientere sig om i programmet på hjemmesiden: https://horsensteaterfestival.dk/ 

(Billedet: Det er også muligt at skaffe sig gratis billetter til festivalens forestillinger ved henvendelse på selve festivalen, der har billetudlevering og infocenter på Horsens Ny Teater. Her fra festivalen i 2019. Foto: Hanne Nielsen)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne