DEBAT
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017

Carte Blanche og CoreAct: Beskæring

Anika Barkan og Helene Kvint i 'Beskæring', hvor oplevelser af natur og demens på spændende vis flettes sammen. Foto: Christoffer Brekne

Billedpoetisk alderdomsepos

22-03-2016
Træers (krogede) grene og (gamle) menneskers blodårer smelter sammen i en visuel smuk overlapning i 'Beskæring', som emmer af kunstnerisk begavelse, sanselighed og nænsomhed.
FAKTA
Carte Blanche og CoreAct: Beskæring -

Skabt af CoreAct og Carte Blanche. Instruktør: Sara Topsøe-Jensen. Teknik: Karsten Nisbeth og Jonas Wulff. Lyddesign: Astrid Randrup. Kostumedesign: Beth Justesen. Medvirkende: Anika Barkan og Helene Kvint. Aldersgruppe: fra 14 år. Varighed: cirka 60 min. Turneforestilling. Set 16. marts 2016 på Carte Blanche. Kan også opleves på Aprilfestival 2016 (www.aprilfestival.dk) på Frederiksberg og CPH Stage på Teatret Zeppelin til juni. www.cblanche.dk og www.coreact.dk

Nævn en forestilling af Carte Blanche, hvor naturen ikke indgår. Det er vist nærmest en umulighed. Det er næsten som om Sara Topsøe-Jensen ikke kan lade være. At det er indlejret i hendes scenekunstgen.

Hun bringer naturen – den uberørte, frodige, mangfoldige og vildtvoksende – ind i de forestillinger og installationer, hun iscenesætter. Hun tvister, leger og drejer naturens finurligheder, storhed og ubegribelighed i et univers med performere, musik og iscenesatte rum.

Det sker også i 'Beskæring', hvor hun er gået sammen med CoreAct om at bringe et udpluk af 288 fortællinger, fortalt af ældre på 13 plejecentre, ind i en teaterramme. Det er blevet til et fascinerende udtryk for det at ældes og for det at generationer mødes.

Vi reder deres hår

'Vi reder deres hår og vi aer dem. Der skete noget særligt, når vi rørte dem. Det var som om en længsel blev vakt'.

Den sentens bliver sagt hen imod slutningen, hvor Anika Barkan sidder på en stol og forestiller en ældre dement kvinde på et plejecenter, mens Helene Kvint er hende, som fletter hendes hår. Vi får et billede på den virkelighed som forestillingen bygger på og inddrager vel at mærke uden at lave de gamles fortællinger om.

Barkan og Kvint har tydeligvis taget sig tid på de plejecentre, de har besøgt. Og Kvint har tillige gravet erindringer og materiale frem som hendes morfar, Willy F. Hansen, bedrev som overstadsgartner i København. Stribevis af dias, bogen 'Træer i Byen', optegnelser og minutiøse systematiseringer af flora og botanik.

I selskab med Topsøe-Jensens sanse-visuelle-performance-arbejde er fortællingerne kommet ind i en ramme, som langsomt zoomer publikum ind i et univers, hvor det snarere end at få en masse konkrete ordfortællinger bragt ind på scenen, handler om at mærke stemninger og vandre ind i egne rum af erindring - animeret af det, som udfolder sig på scenen og via det direkte samspil med publikum, som også er.

Træers forbavsende former

Træer og grene i forbavsende former og blomster i mange kulører og af alle mulige slags spiller en stor rolle. De transformeres op på de mange dias-film-lærreder, som befolker scenen.

Performerne beretter om de mange varierede arter. Barkan klipper grene itu med et ørnenæb. Begge står helt stille med hver deres store forgrenede gren i et panorama af lyserøde japanske kirsebærblomster.

I en collage af musik, billeder og fortælleuddrag laver forestillingen en uudtalt, sanselig sammenligning mellem træet og mennesket. En måde at iscenesætte på, som gør, at vi gennem naturen mærker mennesket.

Vædder-nærvær

Som en fin finesse bærer performerne undervej helmasker: En vædder med solide snoede horn. Det spejler tillige det faktum, at performerne også på plejecenterbesøgende undertiden bar masker, hvilket skabte en god kontrakt om, at her var det i orden at være, lige sådan som man var - eller som performerne forklarer det i forestillingen: Vi var sammen med dem 'uden at stille dem til regnskab for det, vi andre kalder virkelighed'.

Fra små beretninger om de gamle bevæger forestillingen sig mere og mere over i at fylde på det visuelle, musiske og nonverbale kropslige plan. Vi får fortsat små både filosofiske og morsomme uddrag af hvad de ældre har sagt, og efter introduktionen af demens også funderinger fra performerne så som: 'Hvornår mon min mor ikke længere kan huske mig? Og kommer jeg en dag til at glemme mine egne børn?'

Godt beskåret

Hvad der mere er at komme ind på? Masser – i et performance-montage-udtryk, der gør indtryk auditivt og visuelt og som minder os alderdom, samvær og generationsskifte. Et udtryk med porcelænssvaner. Giraffer, akrobater og badenymfer. Med florlette forhæng som trækkes for og fra som erindringsgardiner. Med stemninger af en lysforladt mørkekammer-kælder. Med en undervejs særegen brutalitet i ordvalget. Med lyd af både motorsav, sangskat-klassikere samt gamle sukkersøde popslagere, der tager sig helt væsens-substantielle ud. Med dias-billeder fra 50'erne og 60'erne. Og meget, meget mere.

'Beskæring' er lykkedes, fordi man i en kunstnerisk kompetent proces har skåret til og valgt fra – ligesom man fjerner grene og vildskud fra træer, for at de derved bliver sundere, smukkere og træder stærkere frem.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Beskæring
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

01-09-2017

30-08-2017

28-08-2017

25-08-2017

23-08-2017

21-08-2017

18-08-2017

16-08-2017

14-08-2017

Flere anmeldelser