
Bikubenfonden vil af med Årets Reumert

Det er lidt af et lynnedslag, som Bikubenfonden har sendt efter Årets Reumert blot to uger efter prisuddelingen i Skuespilhuset, hvor Hils Din Mor & Teater Vestvolden løb med en Reumert for Årets Børne-/Ungdomsforestilling med ’Fucking Åmål’.
Man vil nemlig søge at skaffe sig af med show og Reumertpriser og i stedet bruge pengene, som p.t. investeres til den nu 20-årige etablerede prisfest, til mere nyskabende og udviklende scenekunst, lyder det i den udsendte evaluering, som vist rent timing-mæssigt kommer bag på de fleste – og af en særdeles branchekyndig betegnes som ’årtiets mest bizarre kommunikation’.
Men lad Bikubens pressemeddelelse tale for sig selv:
’En evaluering af Årets Reumert viser, at prisuddelingen er et kvalitetsstempel for både forestillinger og scenekunstnere, men samtidig at den har et andet fokus end Bikubenfonden, der står bag. Derfor ønsker fonden at give prisuddelingen videre, så den fortsat kan være til gavn for scenekunsten’.
(…)
’Gennem interviews, spørgeskemaundersøgelser og skriftlige evalueringer har både branchefolk og teaterpublikum bidraget med viden, input og konstruktiv kritik. Resultatet viser blandt andet, at den 20 år gamle prisuddeling er forbundet med høj faglighed, fungerer som kvalitetsstempel for forestillinger og scenekunstnere og har en positiv betydning for især de talenter, der modtager prisen. Men ifølge evalueringen understøtter prisuddelingen ikke Bikubenfondens strategi om at nyskabe inden for scenekunstområdet’, lyder det bl.a. i pressemeddelelsen om det overraskende tiltag.
Bikubens direktør, Søren Kaare-Andersen, håber nu, at andre vil føre prisuddelingen videre – og pointerer samtidig, at fondens engagement i scenekunsten forbliver det samme.
’Vi kommer i fremtiden til at bruge en lige så stor andel af fondens midler på scenekunsten, som vi gør i dag. Men det vil blive på en måde, der tager afsæt i det strategiske fokus vi har; nemlig at bistå professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje’.
Det meddeles samtidig, at ’for at skabe mulighed for, at Årets Reumert kan fortsætte i 2019, vil Reumert-juryen fortsat være engageret af Bikubenfonden til at tage landet rundt og se dansk scenekunst i den kommende tid’.
Så mens Reumert-juryen ser forestillinger, skal Bikubenfonden altså i gang med et interessant 'salgsarbejde' – hvor potentielle liebhavere selvfølgelig kunne være både statslige og private aktører, men hvor produktet jo i høj grad har været netop Bikubenfondens brand.
Se hele nyheden og evalueringens hovedpunkter m.v. på hjemmesiden: http://aaretsreumert.dk/nye-tider-aarets-reumert
(Billedet: PLATT-FORM, bestående af Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jacob Fauerby var værter ved Årets Reumert 2018, der nu sendes i udbud af Bikubenfonden. Foto: Agnete Schlichtkrull)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
ZeBU i nye rammer

Aktuel status for Aprilfestival 2019: 154 forestillinger

Ny frist til at søge dramatisk arbejdsophold i Canada

Aarhus Teater opretter digitalt teaterarkiv

Invitation til Open Call til TRAVERS

Tredje udgave af subURBAN DANCE FESTIVAL er i støbeskeen

Resultatet af anden showcase i januar

Reumert overlever!

Der bygges teater...

Lav plakaten til Aprilfestival 2020 i Holbæk!

Forsøgsstationen får 300.000 kr. til publikumsudviklingsprojekter

Teater på liv og død

Skriv kroppen frem

Gastronomisk familieteater

Netværksmøde for børnekulturformidlere

Nyt rådgivende udvalg for kulturstatistik

KulturHave sætter fokus på kunstens rolle

Resultatet af første showcase i januar

Kulturpris til H.C. Andersens Verden

Forces of the North

Biblen på 45 minutter

Teaterøen på nye eventyr

Publikumsudvikling skal granskes

Dansk scenekunst ud i verden - og verdens scenekunst til Danmark

Arbejdsophold i Canada for to dramatikere

Teatersalsprojekt tager konkret form

Statistisk teater med og om børn

Der sælges stadig teaterbilletter...

Candidatus artis scenicae

Så er det atter tid til showcase

Ny i Teatercentrums bestyrelse

Workshop om teatrenes gæstespil

168 tilmeldte forestillinger til Aprilfestival 2019

Forandringsfyldt forår venter Dansehallerne

Første uddeling fra de regionale kunstfonde

Svendborg Kommunes Kulturpris 2018 til Peter Michaelsen

Forskning i kunst og sociale fællesskaber

Lyden af publikum - i Italien

Færre skolebørn kommer i Aalborg Teater

Tæt på deadline for Den Røde Brochure 2019-20
