Af: Anne Middelboe Christensen

11. juni 2012

Begavet buksevand

Så er det skolelærerne, der bliver hevet op til tavlen i Dansk Rakkerpaks sjove forestilling om dengang, hvor skolen var et mareridt. Dengang far var dreng. Eller oldefar…

Dansk Rakkerpak plejer at forstyrre gadeordenen med deres vanvittige humor. Men nu er de to Niels’er – Grønne & Kløft – rykket indenfor. Nemlig med en forestilling om skolen og livet i klasselokalet, når man er dreng og temmelig lun på en pige i klassen – og absolut ikke tændt på tanken om lektier og skoleregler. Men ’The Ildsjæl in the Classroom’ er designet, så den både kan spilles indenfor og udenfor, for de aldrende herrer i Dansk Rakkerpak er åbenbart begyndt at klovne med både livrem og seler…

’The Ildsjæl in the Classroom’ er imidlertid en yderst vellykket hybrid af gadeteater og performance. Og den er fint i familie med Dansk Rakkerpaks tidligere univers: En verden, hvor mænd er mænd, og kvinder er kvinder. Hvor klichéerne stortrives, men hvor latteren overdøver det banale. Hvor skurkene altid bærer ondskaben helt uden på frakken. Og hvor den ærlige dreng altid vinder til sidst – både æren og den pige, som han hele tiden har været lun på, men som han ikke har turdet kysse. Vel at mærke med Grønne og Kløft i samtlige roller.

Figurskift på splitsekund

Det er Ina-Miriam Rosenbaum, der har iscenesat de veloplagte klasselokaleløjer. Og man kan tydeligt mærke hendes dynamiske personinstruktion, der giver begge de to performere en mulighed for at skabe langt mere detaljerede personfigurer, end de plejer. Vel at mærke uden at tage den sketchagtige energi ud af scenerne.

Både Grønne og Kløft formår at skabe figurer på et splitsekund. En slikkepind, et par shorts eller en rygsæk – det er tilstrækkelige rekvisitter, når en uretfærdigt behandlet skoledreng skal forvandle sig til en hævngerrig lærer eller en drengeglad skolesygeplejerske. Pling. Så er skuespilleren forvandlet…

Performernes groteske overspil scorer i sig selv bifald hos ungerne, der hele vejen gennem forestillingen åbenlyst nyder, at realisme og psykologi er lykkeligt langt væk. Også selv om forestillingen måske lige er 8-10 minutter for lang, hvis skolestarterne skal holde sig koncentrerede hele vejen…

M.I.S. – Må Ikke Slettes

Christian Q. Clausen har designet en herlig skolescenografi, hvor det bogstavelige omdrejningspunkt er en kridttavle, der hele tiden drejer rundt. Selvfølgelig står der: ’Duks: Georg. M.I.S.’ oppe i hjørnet. For nej, ingen lærerkridtbogstaver må slettes. Men hvad hjælper det, at duksenavnet ikke bliver slettet, når tavlen ender med at være overmalet med alle mulige frække tegninger og fejlstavninger, som fører til misforståelser og skældud?

Egentlig er det en lille smule synd for nutidens konstruktive Folkeskole og privatskoler, at The Ildsjæl præsenterer børnene for en forestilling om, hvor onde og hvor håbløse skolelærere var i gamle dage. Men ungerne stornyder tydeligvis denne historiske karikatur, hvor voksne principielt aldrig lytter til børn – og hvor børn altid bliver straffet for noget, som andre har gjort…

Når denne skole-teaterforestilling lykkes så bragende morsomt og begavet, så skyldes det, at Dansk Rakkerpak er så herligt fri for politisk korrekt pædagogik og ’anerkendende børnesyn’. I dette ’classroom’ er der kun hån og hævn. Og Rakkerpak-læreren har ingen humor, når hans håbløse elev kommer til at bytte rundt på bogstaverne B og P i penible ordforvekslinger…

Babser og blondine

Tilskuerne er aldrig i tvivl om, at dette mindst må foregå på oldefars tid. For eleven har knæbukser, og lærerne har jakke og butterfly – og brillerne er helt ufatteligt kiksede. Kostumedesigneren Malene Bjelke har virkelig været træfsikker i sine stereotyper med strikkede veste, og de pulsende piber matcher perfekt de smægtende ’bedre-og-bedre-dag-for-dag’-omkvæd fra efterkrigspoppen.

Samtidig rammer de to performere imponerende præcist, når de skildrer den gryende teenagerdrengs fascination af kvinder. Niels Grønne er i hvert fald ved at vende vrangen ud på sig selv, når han introduceres til skolesygeplejerskens anatomiplancher om babser og det mellem benene. Og Niels Peter Kløfts skolesygeplejerske svanser rundt med lårkort kittel og blondineparyk, så Grønne bliver urolig i bukserne – og så ungerne vælter af grin.

Hævn i slowmotion

Men ingen Rakkerpak-forestilling uden en slowmotionscene. Her er det en skolegårdskamp med masser af beskidte tricks til sjov filmagtig musik af Mikael Fritze. Og Grønne og Kløft brillerer med deres akrobatiske opfindsomhed i Martin Inglebys effektfulde koreografi med en herlige hævnfinter.

I ’The Ildsjæl in the Classroom’ er der de gode og de onde. Men netop fordi Grønne og Kløft spiller både skurke og helte (og heltinder!), så bliver menneskets påtagede roller så synlige for ungerne.

Eller med andre ord: Hvad ville der ske, hvis alle på skolen skiftede roller og kom ud af klichéerne? Hvad hvis ’Den Onde Dreng’ i skolegården pludselig en dag bare opførte sig venligt og hjælpsomt? Og hvad hvis det sker allerede i morgen?

I givet fald kan det ikke udelukkes, at det skyldes, at  ’Den Onde Dreng’ kort tid forinden har grinet sig igennem ’The Ildsjæl in the Classroom’ med Dansk Rakkerpak. Bare til advarsel. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.