DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018

Forumteatret Prisme: Demos & Kratia

Birthe Blåbjerg Jakobsen i aktion i 'Demos & Kratia'. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Begavet brugsteater

09-04-2015
Forumteatret Prismes særlige koncept for debatteater er stærkt underholdende og vældig effektivt.
FAKTA
Forumteatret Prisme: Demos & Kratia -

Manuskript: Daniel Norback og Birthe Blåbjerg Jakobsen. Iscenesættelse: Daniel Norback. Medvirkende: Birthe Blåbjerg Jakobsen. Aldersgruppe: fra 14 år. Varighed: 35 minutters forestilling + 2-5 timers workshop. Turneforestilling. Set marts 2015. Deltager på Aprilfestival 2015 i Frederikssund (i en udgave på 60 min.). www.forumteatretprisme.dk

Da landets 8. og 9. klasser i januar for første gang nogensinde fik lov til at stemme som ved et rigtigt folketingsvalg, satte 75.000 elever kryds ved et af de politiske partier.

Venstre fik flest krydser. Valget viser, at demokrati i praksis tydeligvis appellerer til de unge og Undervisningsministeriet, der stod bag valget, har tænkt sig at gentage øvelsen.

Inden, det sker, er det stærkt anbefalelsesværdigt at lade de ældste klasser opleve 'Demos & Kratia'. Forumteatret Prismes særlige koncept for debatteater er stærkt underholdende og vældig effektivt. Igennem teatrets dramatiserede og personificerede udgave af demokratiets historie får publikum masser af nyttig basisviden til de demokratiske dilemmaer, man efterfølgende selv skal tage stilling til og gennemspille.

Det sidste var ikke tilfældet, da teateravisen.dk så forestillingen uden deltagende skoleklasser, men mindre kunne også gøre det. Man kan godt få demokratiet ind under huden som medlem af skiftende selvvalgte grupper uden at påtage sig en særlig rolle. Især, når udgangspunktet er en skøn skrøne om det umulige parforhold mellem Demos og Kratia, som præsenteres af en sølvglitrende, 2500 år gammel 'Miss Demokrati'.     

Teaterdelen af 'Demos & Kratia' er larmende målrettet og effektiv. Birthe Blåbjerg Jakobsen sparer ikke på krudtet, men giver den hele armen som fortæller i vilde og vanvittige kostumer med tilsvarende mimik og gestik.

Hun har ikke den store variation i sit udtryk, men den hårdtpumpede lavkomiske spillestil tjener afgjort sit formål. Den bøjer tingene i neon uden at kede, når hun spiller med og mod sig selv som den fjollede og lidt langsomme Demos og den højtråbende Kratia, som er krakilsk og groft manipulerende.

En forrygende debatdynamo

Med sådan et udgangspunkt bliver man ikke overrasket over, at det demokratiske parforhold knirker og knager i fugerne og ind i mellem sættes på hold. Efter den franske revolution bliver parret omsider velfungerende og vældig populært i den vestlige verden.

Men nu, hvor Demos og Kratia skal fejres, kniber det stærkt med at få nogen til at stille op til valgene. Ingen har tid til at deltage i de demokratiske processer, og det ser sort ud for parret.

Har Demos og Kratia overhovedet en fremtid sammen? Det skal publikum afgøre, og dermed er forestillingens anden del i gang. Fraværet af tilskuere i teenagealderen stoppede ikke Birthe Blåbjerg Jakobsen. Hun er en forrygende debatdynamo, der med energisk komik og køligt overblik sætter gang i lattermuskler og tankeprocesser.

Som umådelig kyndig leder af spillet koster hun rundt med publikum, mens hun guider os igennem det ene vanskelige valg efter det andet. 

Brug hele kroppen til at udtrykke jeres mening opfordrer hun og demonstrerer medrivende debattens præmisser. Men hvilken gruppe skal man vælge, når spørgsmålet lyder, om demokrati altid er den bedste styreform?

Den slags udfordringer sætter virkelig gang i debatten. Den gode gamle fortælle-videre-leg – også kendt som 'frugtsalat' – indgår også i forestillingens debatdel og får helt ny tyngde, fordi indholdet opleves som væsentligt og seriøst.

Birthe Blåbjerg Jacobsen evner som demokratisk indpisker gør det sjovt at være 'interaktiv' tilskuer. Det er ikke nogen selvfølge, men i 'Demos & Kratia' er det en faktor, der medvirker til at gøre forestillingen til begavet brugsteater.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Demos & Kratia
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

Flere anmeldelser