DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Grethe Mogensens Familieteater: Cirkus Mikkelikski

Grethe Mogensen er en god fortæller, men hendes forestilling er gammel og slidt. Foto: Grethe Mogensens Familieteater

Bedaget tøjdyrsteater

30-05-2009
Grethe Mogensens Familieteater har overskredet sidste salgsdato.
FAKTA
Grethe Mogensens Familieteater: Cirkus Mikkelikski - Efter Alf Prøysens børnebog af samme navn. Musik: Henrik Krogsgaard. Scenografi og dukker: Nulle Øigaard. Medvirkende: Grethe Mogensen. Aldersgruppe: 3-10 år. Varighed: 50 minutter. Set på festivalen i Ballerup i april 2009. Turneforestilling. Spiller på Folketeatrets Børnescene 1.-21. februar 2010.

Godt gammeldags teater, taler man nogle gange om. Så konstaterer man, ofte med en vis lettelse i stemmen, at der i den pågældende forestilling ikke er noget af alle de eksperimenterende, moderniserende og uforståelige påfund, som sære instruktører finder på, når de mener sig kaldede til at ’forbedre’ teksten.

Den slags godt gammeldags teater kan være rigtig udmærket. Ikke al teaterkunst behøver partout at skulle forny genren, blot historien er god, virkemidlerne gennemtænkte og håndværket i orden..

Men der findes altså også den type gammeldags teater, der bare virker ubegribeligt gammeldags. Som tiden umiskendeligt er løbet fra for mange, mange år siden.

En sådan oplevelse er Grethe Mogensens Familieteater med forestillingen ’Cirkus Mikkelikski’. Kulisserne er bedagede – et stort klude- og patchworkagtigt bagtæppe og sidetæpper, der ligner en eksploderet stofbutik – skabt af billedkunstneren Nulle Øigaard for formentlig ganske mange år siden, og derefter lagt sammen og hængt op utallige gange. Med uendelig træthedsfølelse i farverne til følge. Og med en feriekoloni af store, lettere mølædte dyredukker som medvirkende.

Engang var de uden tvivl sprælske og sjove, nu ligner de bare noget, der for længst har overskredet sidste salgsdato.

Stendøde dyr

Grethe Mogensen selv er ene kvinde på scenen, forklædt som det gamle træ i skoven, der fortæller historien om alle dyrene. Om pindsvinet, egernet og haren, der går i dyreskole hos frøken Krage. Når de da ikke flokkes om rådyret, der måske er blevet kørt over, eller kredser om mulighederne for at komme til at optræde, enten i Mikkel Rævs Cirkus Mikkelikski eller i to skumle cirkusfolks manege, hvor dyr indfanges og tvinges til at lave kunster.

Det er her, rådyret havner – en sørgmodig tøjdukke med kronisk slatne ben, så den kun kan ligge ned, og derved ligner noget, en dyreværnsforening burde tage hånd om – hvorpå skovens andre dyr sætter sig for at befri det.

Det lykkes, efter mange historiemæssige svinkeærinder og kælent-friske sange, hvorpå vi slutter med, at de to slyngler skal optræde i Cirkus Mikkelikski i stedet for.

Historien, der er hentet i en børnebog af den norske forfatter Alf Prøysen, kunne med stor fordel være beskåret betydeligt. Vi farer let vild i de mange sidehandlinger, der partout skal fortælles, og det gør ikke forståelsen eller interessen større, at de store tøjdukker logisk nok står stille på scenen det meste af tiden. Fordi der kun er Grethe Mogensen til at flytte rundt på dem og forsøge at banke liv i de stendøde dyr. Samtidig med at hun skal fortælle historien, spille alle rollerne og undervejs pludselig insisterer på, at nu skal børnene og de voksne tilskuere aktiveres. Uden at det bliver ganske klart, hvorfor vi egentlig skal pippe som fugle eller hvine som en elefant.

Til hendes ros skal siges, at hun er god til at få os med på spøgen. Effektiv, uden at være hverken kommanderende eller sødladen. Om man bryder sig om den slags ’interaktivt’ teater, er en smagssag. Men at råbe i kor – helst tre gange, højere og højere – er i hvert fald lige efter opskriften på det meget gammeldags børneteater.

Glimrende fortæller

Ros skal Grethe Mogensen også have for at være en glimrende fortæller. Her mærker man virkelig den modulerede stemme og den erfarne skuespiller med fuld kontrol over alle retorikkens virkemidler. Det er de kvaliteter, man nogle gange godt kan savne i andre dele af dansk børneteater.

Entusiasmen og spilleglæden fejler heller ikke noget, mens hun pisker rundt på scenen, synger, taler og flytter på dyr i en uendelighed. Det er denne energi, der trods alt kaster et vist forsonende skær over foretagendet.

Skulle man nytænke forestillingen – og det skal man desværre nok ikke – så ville den samme historie, fortalt i overskuelig størrelse og bordhøjde, med små nylavede dyredukker i en frisk dekoration, med en instruktør og med Grethe Mogensen solidt plantet bag samme bord, give en langt større ro og koncentration. For tilskuerne og for Grethe Mogensen selv, der så kunne koncentrere sig om det, hun virkelig er god til: At fortælle en historie med sin stemmes mange muligheder.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Cirkus Mikkelikski
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

22-04-2021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

Flere anmeldelser