Af: Kirsten Dahl

12. august 2019

Barskt søfartsliv med drys af romance

I vandreforestillingen 'Fra drenge til mænd' levendegør Syddjurs Egnsteater det brutale liv som matros i 1887, samtidigt med at flirt og sødmefyldte ungdomskys også får vægt.

'Man påmønstrer som dreng, og man afmønstrer som mand – hvis man overlever'.

Livet som matros på et stort skib for over 130 år siden var barskt og ubarmhjertigt. Både fysisk og psykisk. Som matros om bord på et stort skib som fx Fregatten Jylland i 1887 på vej til Vestindien var man underhund. En, der måtte levere fysisk slidsomt arbejde og parere ordre, og tillige én, der måtte finde sig i de ydmygelser, som personer højere oppe i hierarkiet lystede at sætte i værk. 

En version af den fortælling kan man for øjeblikket og indtil 21. august opleve på selvsamme skib, dvs. på Fregatten Jylland, som jo i dag er søfartsmuseum ved Ebeltoft. 

Syddjurs Egnsteater har her skabt vandreforestillingen 'Fra drenge til mænd'. Har man oplevet teatrets 'Livets Blå Bølge' eller set trilogien 'Hjerterum', vil man kunne genkende personer og handlingstråde herfra. De to gange Carl er også nu de bærende figurer: Dvs. prinsen Carl, der siden blev den norske konge, Kong Haakon VII, og Carl fra lave sociale kår, som blev sendt ud at tjene. 

Kærlighedsseancen mellem prins Carl og apotekerens datter i busken med de røde bær et sted i Ebeltoft er også med.

Levendegjort fortid 

Men vandredelen er ny, og den er i høj grad med til at levendegøre fortiden. Hvor man i 'Livets Blå Bølge' nok var på Fregatten Jyllands matrikel, bevæger man sig i 'Fra Drenge til Mænd' rundt på det gamle skibs mange etager. Fra dæk til bund. Ned ad stejle trapper, rundt langs smalle passager, hen ad gangbroer og ind i små rum. 

Undervejs får man helt konkrete informationer om skibet. Det er Uffe Kristensen i rollen som skibets kaptajn, som serverer dem. Han fortæller, at skibet er 110 meter langt, og at det sejlede med et mandskab på 440 mand. 

Undervejs fletter han også små anekdoter og historiske fragmenter ind. Så som det, at Fregatten Jylland var med i søslaget ved Helgoland mod preusserne i 1864. 

Kristensen beretter med vægt og følelsesfylde om, hvordan skibets besætning kæmpede bravt med kanonild, hvordan mange ombord blev sprængt itu, og at de vandt søslaget i den slesvigske krig, som Danmark bekendt tabte på landjorden. 

Tjærelugt og stormasthøjder 

Når 'Fra drenge til mænd' varer en time, er det ikke fordi manuskriptet er omfattende og langt. Det, som tager en god del af tiden, er at gå op og ned af trapper, sno sig rundt i smalle passager og finde sig en plads på bænke og afsatser, når spilsekvenserne skal i gang. 

Det fascinerende og virkningsfulde ved forestillingen er i høj grad kombinationen af fysisk, sanseligt historietilbageblik og oplevet iscenesat tæt-på-teater-fortælling med alvorsfyldte dramatiske hændelser og sødmefyldt kærlighedssnak. 

Man får historien på tæt hold ved som publikumsgruppe at bevæge sig rundt i de omgivelser, hvor livet rent faktisk har udspillet sig i 1887, hvor der stadigt lugter af tjære og er mørkt og trangt under dækket og på vejrdækket himmelhøjt til toppen af stormasten. 

Og ved at rundturen bliver parret med, at fortællingen om de to gange Carl bliver flettet ind på skiftende opholdssteder. Steder, hvor de tre medvirkende spiller små fortællefragmenter af en varighed på cirka 4 minutter.

Tungekys 

Hege Tolke og Uffe Kristensen har på manuskriptsiden fornuftigt fokuseret på, hvor barskt livet som matros var i 1887. Som en lille finesse tiltales vi også som nogle, der – hvis vi ikke rubber os og får lidt fart på – bliver sat til at skure gulve eller skrælle kartofler. 

Og som en fin ingrediens – især i lyset af at forestillingens målgruppe er fra 13 år og opefter – er det at kysse og kramme flettet ind i en del af scenerne med de to matroser. 

Carl lytter meget interesseret til Prins Carls fortælling om apotekerpigen, og han øver sig senere med læberne ned til sin lukkede hånd og med store smaske-lyde på at tungekysse. 

Et godt cast 

Uffe Kristensen gør med tyngde i kroppen og autoritet i stemmen kaptajnen til en figur, man lægger mærke til. Og de to gange Jens, som oven i købet er debutanter indenfor teater, er godt castet.

Jens Christian Buskov Lund (hvis erfaringer indtil nu er fra filmverdenen) har en finhed i de fysiske træk og i sine bevægelser, der passer fint til rollen som prins Carl. Mens den lidt lavere og tættere byggede Jens Bernstorff Vejsnæs har det mere naive og drengede i sin statur og mimik, der skal til at spille arbejderdrengen Carl. 

Når 'Fra drenge til mænd' har spillet færdig på Fregatten Jylland, går turen til fra 26.-30 august til Sjøfartsmuseet i Trondheim, hvor forestillingen skal være med til at markere museets 100-års jubilæum. En fin og sjov idé, når nu Carl blev konge i Norge. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.