DEBAT
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018

LiminalDK og Bora Bora: Fest

Det skorter ikke på fantasi og skøre påfund, når Daniel Nordback, Kasper Daugaard Poulsen og Tomomi Yamauchi folder sig ud i 'Fest'. Foto: Malle Madsen

Bare for sjov

31-01-2015
LiminalDK og Bora Bora hylder den fri fantasi i 'Fest', som blusser af smittende ubekymret glæde og munter energi. Undervejs er der dog lidt knas med rytmikken og lidt for mange påhits.
FAKTA
LiminalDK og Bora Bora: Fest -

Ide: Adelaide Bentzon og Kasper Daugaard Poulsen. Iscenesættelse: Adelaide Bentzon. Scenografi og grafik: Rebecca Arthy. Lyddesign: Erik Christoffersen. Lysdesign og værksted: Tobias Stål. Kostumer: Hanne Mørup. Medvirkende:  Kasper Daugaard Poulsen, Tomomi Yamauchi og Daniel Nordback. Aldersgruppe: 4-8  år.  Varighed: ca. 40 min. Turneforestilling. Set 28. januar 2015 på Bora Bora, hvor den spiller til 5. februar. Siden på Får 302 i København 18. april - 1. maj 2015 (www.faar302.dk). Deltager også på Aprilfestival 2015 i Frederikssund. www.bora-bora.dk og www.liminal.dk

Drengen Evald har en fest – altså når han lukker ørerne for de voksnes ryd-op-formaninger og bare slipper fantasien løs – uden mål og med – inde på sit værelse. 'Fest' begynder og slutter med en voksen-voice – en stemme som vil regulere og pligt-styre, hvad Evald skal foretage sig.

Men Evald gider tydeligvis ikke lystre. Hurtigt synker han ned på sin lille røde stol – lidt som en punkteret ballon. Nu er det ret vanskeligt og kan tage sig tåkrummende slemt ud, når voksne skuespillere spiller børn. Men heldigvis har Kasper Daugaard Poulsen er pæn portion af noget, man måske kan kalde en slags naturlig barne-udstråling.

Han forstå i al fald at se  opgivende, blød, nysgerrig og 'åben for alting' ud i et glidende, vågent flow. Ganske meget sidder i øjnene, i pausen og i den måde, hvorpå han lader sin krop glider fra muskel-afspændt til 'opmærksom-spændt' på.

Poulsen tager øjenkontakt med børnene i salen, og vi er ikke i tvivl om, at han mentalt bevæger sig fra ugidelighed til 'nu skal der ske noget' – og så bliver der ellers lukket op for fantasiens sluser. Step by step.

Han får dog lidt hjælp. Af en lækker trylleri-lysende kugle-bold. Og af dynamiske Daniel Nordback og vævre Tomomi Yamauchi, der som en slags fantasiens muser eller legens optændingsbrikker træder ind på Evalds værelse. Gennem døre og skabslåger. Ledt dertil at små lyde, kraftige vindpust, dryssende sne, regn, en lille robot og andre ting.

Føntørret fisk og glade paraplyer

Regnvejr, våde sokker og gummistøvler, der sejler i vand, kender alle vist til. Derfor nyder vi at opleve lyden og synet af det på scenen – og når der som bonus bliver danset med snurrende glade paraplyer og fisket en orange fisk op af den ene støvle er det jo herligt.

De små skøre ting, Evald finder på, vækker glæde. I Evalds fantasiunivers lægger man en guldfisk i seng – efter at den har fået tørret sine gæller med en hårtørrer. En hårtørrer hvis luft leder til blæst og storm og alt hvad det fører med sig at hviskende volapyk-talende hvide væsner med bløde fjernegle og energiske andefødder.

De to spøgelser som Nordback og Yamauchi kort efter forvandler sig til er også hvide – og næsten ikke spor uhyggelige – stoffet er florlet, og det spøgelserne, tager sig til, er ufarligt drilleri snarere end at ville forskrække nogen.

En skør hund

LiminalDK og Bora Bora vil tydeligvis kropsliggøre fantasi og leg. Vise at de to ting ikke skal være til for noget bestemt – ikke være styret af en idé om læring – ikke være bundet til læring – leg er nok i sig selv – leg er noget man bare er og skal have lov at være i. En tilstand – en fest.

Forestillingen viser det meget klart. Via performernes smilende ansigter. Via letheden i deres bevægelser. Via det udtryk af forundring og fryd og åbne muligheder som forestillingen lægger for dagen ved fx at lade en hund med logrende støvkostehale og stribede forpoter dukke op. Ved at foretage begejstret svømning. Ved sjippetovs-hop. Ved elefantsnabel-dans og meget mere.

Dramaturgisk giver det ro i spillet og mulighed for identifikation, at man har valgt at lade publikum følge drengen Evald. 'Fest' er – udtrykt med forestillingens egen ambition - god til bare at være. Mestendels. Derfor mærker man det også som små forstyrrende prik, når der undervejs er lidt knas i rytmikken og tempoet i de koreografiske trin – når performerne lidt mister pusten eller ryger ud af takt – tydeligst i de synkrone dansepassager.

Og endelig har forestillingen en snert af overfyldthed – midt i al det forfriskende fantasifriløb trænger en fornemmelse frem af, at der skulle være sorteret scener fra. Fornemmelsen af at der begynder at gå lidt 'mekanik' og mangel på fravalg i spillet dukker op som skygger på en solfyldt himmel. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Fest
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

Flere anmeldelser