DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

BaggårdTeatret & Quasi Teater: Statsministeren

Baggaardteatret og Quasi Teater præsenterer demokratiets grundidéer for de 4-8 årige. Foto: Rasmus Arentsen

Nok er nok

19-04-2013
’Statsministeren’ er blevet en munter introduktion til demokratiets besværligheder. Men selvom børnehaveungerne griner, så gentager forestillingen sig selv for meget.
FAKTA
BaggårdTeatret & Quasi Teater: Statsministeren -

Tekst: Lasse Bo Handberg og Marie Kilsgaard Møller. Idé og iscenesættelse: Marie Kilsgaard Møller. Musik og sangtekster: Camilla Bang. Scenografi: Rebekka Bentzen. Dramaturg: Marie Østergård. Medvirkende: Camilla Bang, Olivia Franciska Fevel Borgels og Christian Hetland. Aldersgruppe: 4-8 år. Varighed: 50 min. Set 12. april 2013 på Planeten i København. Turneforestilling. Spiller også på Festival 2013 (www.aprilfestival.dk). www.baggaardteatret.dkog www.quasiteater.dk

’Røde, gule, grønne eller blå / Det, du ønsker, kan du ikke altid få’. Sådan lyder den belærende, men også muntre sang i ’Statsministeren’.

For Baggårdteatret og Quasi Teater mener tydeligvis, at idéen om demokrati og stemmeret ikke kan rodfæstes tidligt nok. De to teatre har i hvert fald sammen skabt en forestilling, der introducerer børnehavebørn og skolestartere til samfundssystemer, hvor flertallet bestemmer.

’Statsministeren’ er da også blevet en ganske munter forestilling. En æstetisk renskuret lækkerbisken af scenografen Rebekka Bentzen, der har bygget en snedkertjekket modelby med hvidmalede huse og tårne og kongeslot, som de tre performere bringer til live med alverdens små dukker og rekvisitter. Smølfer og bamser, Kaj-kager og barbiedukker trives i dette jeg-vil-bestemme-land, hvor flagstængerne hele tiden får flag i en ny farve, fordi statsministrene skifter så ofte…

Gentagelser, gentagelser

Som en tolkning af demokratiets spilleregler er forestillingen selvfølgelig en grov forsimpling. Sådan må det være, når jura skal udlægges for de 4-8 årige. Men forestillingens plot forenkles også unødigt, fordi forestillingen insisterer på alt for mange gentagelseseffekter.

Gentagelser er glimrende, men her virker de faktisk, som om de skal kamuflere, at holdet er løbet tør for idéer – eller at de to dramatikere, Lasse Bo Handberg og Marie Kilsgaard Møller, har skrevet teksten ud fra flere ideologiske huskesedler end dramatiske spændingskurver.

Teksten rummer i hvert fald den tricky forklaring på, hvorfor et land både har en konge og en statsminister. Men desuden præsenteres spindoktoren som noget nær en naturlov. ’Det er altså ikke nogen rigtig doktor,’ siger performerne beroligende til børnene. ’Det er bare en spindoktor.’ (At ungerne så nok kalder deres doktor for ’læge’ og derfor ikke kan se pointen, det får så være.)

Samtidig skal teksten også lige runde værnepligten og borgernes manglende lyst til at være soldater. ’Men hvorfor skal vi være soldater?’ lyder et replikspørgsmål. Men svaret blafrer sammen med flagene. Lige som retoriske spørgsmål om stress, som unægtelig virker malplacerede til denne målgruppe.

Jubi og uha

Nuvel, ungerne har en fest. Jubi, hvor de nyder det, hver gang en ny statsminister får magten. Og uha, hvor de buh’er, når den tykmavede magthaver bliver for kæphøj og urimelig. De stemmer i hvert fald gladeligt for en ny. Og de fanger tydeligvis idéen om, at man skal opføre sig ordentligt over for folk, hvis man vil kunne bestemme over dem. Ellers gør de bare oprør.

Christian Hetland kæmper sjovt for magten, og hans stemme har en autoritetsfuld ro, som umiddelbart virker på børnene og gør dem tillidsfulde. Camilla Bang og Olivia Franciska Fevel Borgels har en skæg fysisk spillestil, overdrevet og kantet. Men deres musikalske indslag og sange mangler det raffinement, som for eksempel var med til at løfte Quasi Teaters ’Den Danske Sang’i 2010.

Her er der ingen leg mellem sangtekster og satire, og her skingrer deres stemmer, så klangen bliver flad mellem flagstængerne. Ærgerligt, når man nu ved, hvor musikalsk disse performere ellers kan funkle på en scene.

Desuden skamrider forestillingen tre stakkels akkorder, som bliver ved med at køre i ring i højttalerne, som om børnene allerede var blevet oldingedøve.

Drys og smil

Jovist, afslutningen er fyldt med farver og konfetti. Alt drysser, og alle smiler – og flagene hejses politisk korrekt i regnbuens farver, som var der tale om en bøssefest. Men da har flagene vel at mærke også været skiftet fra både røde til gule, grønne og blå undervejs – og hvide, selvfølgelig. Med hurtigere hænder for hver gang.

Men som statsministeren i forestillingen udtrykker det:

’Nok er nok’. 

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Statsministeren
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1718192021222324252627282930313233343536

02-12-2010

28-11-2010

24-11-2010

22-11-2010

20-11-2010

15-11-2010

11-11-2010

08-11-2010

04-11-2010

31-10-2010

28-10-2010

25-10-2010

22-10-2010

19-10-2010

16-10-2010

14-10-2010

11-10-2010

08-10-2010

06-10-2010

03-10-2010

30-09-2010

29-09-2010

29-09-2010

23-09-2010

19-09-2010

17-09-2010

12-09-2010

09-09-2010

07-09-2010

05-09-2010

03-09-2010

29-08-2010

25-08-2010

23-08-2010

21-08-2010

16-08-2010

13-08-2010

11-08-2010

06-08-2010

31-07-2010

Flere anmeldelser