Af: Kirsten Dahl

7. august 2009

Badekarshumor og restaurantløjer

God, gedigen klovneunderholdning fra Teater TT.

Modsætninger mødes og drilsk komik opstår. En lille fræk og farverig stribet humørbombestarutmand med strittende antenner og opfindsomheden i top mødes med en lang fyr af den tilsyneladende cool og kedelige anonyme grå kontorslipsemandstype.

Så sort-hvid stereotype som de to mænds påklædning signalerer at de er, er de nu heller ikke. For begge har fantasi og går gerne efter at lave løjer med den anden. De to mænd viser sig hurtigt at være et makkerpar som forlystelsessyge morer sig på en arena hvor aktiviteten består i at strække, udvide og krydre hverdagsagtige gøremål. Og det sker på bedste klassiske klovneristiske vis

Uhøjtidelig og festlig

‘SĂĄdan skal det gøres’ er en uhøjtidelig, festlig sag sat sammen af en række smĂĄ optrin som alle er designet efter devisen: Hvor fantasifuldt overraskende kan man vride helt almindelige hverdagsagtige smĂĄ gøremĂĄl sĂĄ som: Det at trække i tøjet? Det at tage et karbad? Det at spise pĂĄ en restaurant? M.m. Vel at mærke uden at sige et kvidder. Alene med kroppens mimik og gestik.

Ud og ind springer Jacques Matthiessen og Torkild Lindebjerg som henholdsvis høj og lav, Fy og Bi, August og Den hvide klovn, underhund og overhund. Og de slipper godt fra det. Håndværket er i orden. Timingen er i top. Ideer skorter det ikke på, og de serveres med sans for at overraske.

Til sammen giver det masser af morskab. Thorkild Lindebjerg byder fx på skønne ideer til, hvordan man i luften og sågar hen over gulvet kan rulle både sit tøj og sit håndklæde sammen, og lufter begavet fantasien, når han i gymnastisk rundfart løber sig ind i sine bukser. Mens Jacques Matthiessen qua sine længere arme får lusket mere end godt for sig af retterne, når de to herrer går sammen på restaurant.

Musikken spiller, der er lys i den gamle lampets kulørte lamper, og klovnehjulet drejer i denne lille 50 minutters forestilling, hvis fortrin er, at den forstår at holde dampen oppe og ikke giver sig ud for at ville være mere, end den er: God, gedigen klovneunderholdning med omdrejningspunkt i statusspil og fantasi. Sat i scene efter devisen: Sådan skal det gøres – hverken mere eller mindre.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste mĂĄltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NĂĄr sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde pĂĄ en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste mĂĄltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NĂĄr sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde pĂĄ en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.