Atomer mødes og sød musik…

Da Sofie var 14-15 år og skulle holde foredrag i klassen om Big Bang, gik der fuldstændigt kludder i det.

Så når hun nu – 12 år efter – partycrasher en fysiktime på Rolf Krake-skolen, til elevenes store overraskelse, har hun et regnskab der skal gøres op. Nu skal der holdes foredrag! Og det skal være perfekt, og alle skal forstå, og se med nye øjne, og forbløffes, og have det sjovt.

Altså: Musik. Mørke! Billede af en eksplosion på lærredet! Og Kaboom!! Big Bang!!!

Sofie gør entré, væbnet til tænderne med kundskab, autoritet, sangstemme og nye indfaldsvinkler. Sammen med sin assistent (og kæreste) Henrik ved computeren og projektionsapparatet, giver hun en forrygende forelæsning om universets opståen for 13,5 milliarder år siden - som observatoriet på Antarktis kan høre ekkoet fra den dag i dag.

Neutronernes dans

Man er hurtigt i godt selskab med Sofie Ancher Vea. Hun har både charme og humor – inklusive selvironi – og hun har den udmærkede skuespillers sans for tekst og tempi, blik og retning. Vi er straks med på præmisserne for denne anderledes fysiktime, og inden vi får sagt Bang, er vi langt inde i de afgørende tre sekunder der lagde grundlaget for alt hvad der siden er sket.

Vi introduceres for – og får forklaret – a-kernen, hvor neutronerne holder protonerne på plads, vi hører om elektronernes tilkomst og atomernes sammensætning. Om fusioner og brint og helium, alt dette der kan drive en gennemsnitlig skoleelev til vanvid.

Og det er sjovt, ikke mindst når Niels Bohr på lærredet bag forklarer os, hvilket intimt og spændende kærlighedsmøde det er, når to atomer mødes og fusioner. Hvilket assistent/kæreste Henrik synes går lidt for langt, når Sofie inviterer en fra publikum op til at være med-atom. Der må være grænser for heftig gestaltning! Synes han - til publikums grinende begejstring.

Og Newton, ligeledes skypet og projiceret, forklarer tyngdeloven, der opstod i løbet af disse afgørende tre sekunder. Det periodiske system bliver afmystificeret og sunget så det er til at begribe, og vi får til og med 'bagt' et univers for vore øjne.

Alternativ undervisning

Teatret kan bruges til så mangt, og af og til kan det være en glidende overgang fra en sjov undervisningstime til en egentlig teaterforestilling.

Om vi skal holde fast i konceptet 'scenekunst', skal der mere til, end at man bliver godt underholdt og lærer noget på vejen. En god lærer kan da afstedkomme både underholdning og læring, uden at det bliver teater af den grund.

Så jeg indrømmer, at jeg nærmer mig denne type teater med en vis skepsis. Altså – jeg har jo ikke noget imod at blive underholdt og lære noget, men selve begrebet teater, scenekunst, kræver en form for bearbejdelse, udarbejdelse, billedskabende evner, historier, sprog, musikalitet….Dette kan vi diskutere herfra til evigheden, men det er sådan jeg har det: Alternativ undervisning kan ikke nøjes med kun at være undervisning.

Teater Uden Vægge opfylder langt hen ad vejen de krav, jeg er tilbøjelig til at stille. For det første: En kompetent skuespiller. Med lune og et stramt fokus, øje til øje, insisteren uden at blive enerverende, samt det at hun selv åbenbart har det sjovt, har Sofie Ancher Vea vores opmærksomhed ligesom hun stod på en teaterscene.

For det andet: Holmen og Vea har fundet måder at billedliggøre og at gestalte med teatralske midler – at forenkle uden at banalisere – en del komplicerede faktorer i fysikkens verden, så man føler en slags ny - ja, til og med forbløffende - fortrolighed med dem.

For det tredje: Overraskelsesmomentet! At skype Newton, Bohr og Mendelejev er en god idé. Derved fratager man de høje herrer den stellare nimbus af uforståelig videnskabelighed som de ellers er omgivet af, men integrerer dem i stedet i en ned-på-jorden samtale.

Og endelig: Sidehistorien med foredragsholder og tekniker som kærestepar giver anledning til et par-tre øjeblikke hvor vi sænker skuldrene, slipper fokus på atomernes og elektronernes fjumsen omkring, og griner med den private situation.

Så, alt i alt: Forestillingen 'Fra Big Bang til Facebook' fungerer strålende både som alternativ undervisning og som teater.

Men jeg synes aldrig, vi nåede helt op til vores tid og Facebook. Jeg er nok lidt klogere på dét der skete for 13,5 milliarder år siden, men ikke på det der sker her og nu.