DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018

Teater TaTar: Makeover

Tora Balslev gennemlever sit eget realityshow. Foto: : Mark Schram Christensen

Askepot på mislykket selvværdskursus

25-09-2009
Nutidens unge piger stilles over for mange urimelige krav til det rette udseende, og det tager forestillingen 'Makeover' ved vingebenet.
FAKTA
Teater TaTar: Makeover - Performer, idé og manus: Tora Balslev. Instruktion: Suzanne Kähler Jacobsen. Musik og lyd: Benjamin de Murashkin. Scenografi: Sigurður Óli Pálmason. Aldersgruppe: 13-99 år. Set på festival i Ballerup april 2009. Turneforestilling. www.torabalslev.blogspot.com

'Jeg er fed! grim! og dum! Jeg har ingen venner og slet ikke på Facebook! Jeg har den helt forkerte mobilringetone og er dårligst til engelsk i skolen'. Mette taler som Askepot til spejlet, tager fat om en delle på maven og er stensikker på svaret: Bundkarakter!

Mette kan heller ikke finde ud af at lægge makeup. Og da slet ikke at få sig en kæreste. Hun er teenagepigen, der bor helt derude, hvor kragerne vender. Vestpå. I Pårup ved Ikast. Derude, hvor der kun er et par huse, en Statoil og et bordel, som kan ses fra hovedvejen.

Men heldigvis er der en muligt redningsvej: Hun kunne jo melde sig til realityshowet 'Makeover' og ad den vej blive en ny kvinde: 'Tabe sig, få styr på sin stil, få styr på sin krop, få styr på sine indkøb, få en karriere – og få sig en kæreste!', som der står i Teater TaTars program for forestillingen, der også hedder 'Makeover'.

En fysisk absurd komedie kalder forestillingen sig. Voldsom fysisk er forestillingen nu ikke. Men den har sin helt egen fortættede, 'rasende' energi.

Alene på scenen med kun en blød læderimiteret lænestol og et lille bord gennemspiller Tora Balslev et rutschetursforløb, hvor Mette vikles mere og mere ind i alle de helt umulige og urimelige krav, der stilles til unge piger i dag om at være og se ud på helt bestemte måder. Lige fra starten, hvor Mette viser sit ansigt gennem den lille Askepot-spejlramme, som hun maler hvid langs alle fire rammekanter, fornemmer vi at hun, på grund af det ydre pres er spærret inde i et selvhad. En utilstrækkelighedsfølelse, som vokser gennem hendes kontakt med reality-showet i stedet for at hjælpe og forløse hende.

Penselkraft

Den hvide maling fra startbilledet viser sig mere og mere at blive en essentiel og vigtig spilfaktor. Og navnlig den intensitet, hvormed Tora Balslev stryger det på alting omkring sig. Først billedrammen, så på bordet, på lænestolen. Og effektfuldt mod slutningen på hele sig selv.

Det, der startede som sirlige lige strøg, udvikler sig til brutale, hårde udtværinger over både hoved og krop, som billede på hendes destruktion. Som illustration af alle de rigide normer og den indskrænkende reklame, som vil diktere regler og idealer for det perfekte udseende og væremåde, overmaler Mette sig selv.

Udover denne overmaling understøttes kritikken af de små situationsspil, som Mette gennemspiller som led i at forsøge at vinde realityshowet. Mette skal lære at indtage den rette udstråling og få styr på sit kropssprog. Hun bombarderes af en stylist med alle mulige umulige regler for, hvordan det perfekte ansigt skal se ud. Og hun sættes på en det-rette-indkøbs-konkurrence.

Tora Balslev mimer situationerne, mens en speak fortæller situationerne. At der er så gennemgående og meget indtalt lyd, bliver efterhånden noget anstrengt. Jeg kom i al fald til at savne levende stemmer på scenen. I en forestilling som også i sit fysiske udtryk virker noget utilstrækkelig.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Makeover
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

26-04-2019

24-04-2019

22-04-2019

20-04-2019

17-04-2019

15-04-2019

14-04-2019

13-04-2019

11-04-2019

06-04-2019

02-04-2019

28-03-2019

27-03-2019

24-03-2019

22-03-2019

20-03-2019

17-03-2019

15-03-2019

10-03-2019

09-03-2019

07-03-2019

05-03-2019

02-03-2019

26-02-2019

19-02-2019

15-02-2019

11-02-2019

10-02-2019

09-02-2019

08-02-2019

04-02-2019

31-01-2019

28-01-2019

25-01-2019

23-01-2019

21-01-2019

12-01-2019

07-01-2019

14-12-2018

12-12-2018

Flere anmeldelser