DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Det er en rigtig god nyhed, at Aprilfestival 2024 skal afvikles i Esbjerg Kommune 14.-21. april næste år. Illustration (udsnit) af Bob Katzenelson

Aprilfestival 2024 kommer til Esbjerg igen

15-08-2023
Aprilfestival - teater for små & store bliver afviklet 14.-21. april 2024 i Esbjerg Kommune. Dermed bliver Esbjerg vært for verdens største teaterfestival for børn og unge for fjerde gang. Og der er samtidig indgået en for festivalen epokegørende aftale om, at Esbjerg fremover vil huse festivalen hvert fjerde år.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Aprilfestival - teater for små & store arrangeres af Teatercentrum i samarbejde med Esbjerg Kommune. Det koster ca. fem mio. kr. at afvikle festivalen, og Esbjerg som værtskommune og Kulturministeriet bidrager hver med 2,5 mio. kr. 

Følg med i planlægning og afvikling af Aprilfestival 2024 på hjemmesiden: www.aprilfestival.dk

Esbjerg Kommune har besluttet, at man gerne vil være vært for Aprilfestival i 2024, der afvikles 14.-21. april, og dermed er der lagt op til hurtigt gensyn, idet festivalen også gæstede den vestjyske kommune i 2022.

Dermed kan børn og voksne og tilrejsende se frem til det forventede indtog af over 100 professionelle turneteatre og over 150 forskellige forestillinger i det, der stadig kan lanceres som verdens største teaterfestival for børn og unge.

Udover glæden ved at have festivalværtskabet på plads er den helt store nyhed, at arrangørerne fra Teatercentrum har aftalt med Esbjerg Kommune, at man fremover får festivalen fast hvert fjerde år. Det giver en unik mulighed for at videreudvikle festivalen og drage nytte af de indhøstede erfaringer på en måde, som det ikke har været muligt, når festivalen afvikles et nyt sted hvert år.

Glad borgmester og Teatercentrum-direktør

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, ser frem til den kommende festival:

’Jeg er rigtig glad for, at verdens største børneteaterfestival vender tilbage til Esbjerg Kommune allerede til næste år. I 2022 oplevede vi, hvordan mødet med levende teaterforestillinger satte spor hos mange børn og unge, og nu vil de igen kunne opleve, hvordan man fra de skrå brædder kan sætte gang i samtaler om livets store og små spørgsmål. Festivalen er med til at skabe den form for kulturmiljø, som vi tror på, gør Esbjerg Kommune til et spændende sted at være barn, ung og familie’.  

Også den nytiltrådte direktør for Teatercentrum, Dorthe Skøtt Bébe, er glad for aftalen.  

’Aprilfestival er en central spiller i formidlingen af scenekunst til børn og unge. Både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Scenekunst kan give unikke åndehuller og refleksionsrum til os som mennesker, og det glæder mig, at Esbjerg Kommune med det kommende samarbejde har besluttet at satse på netop dette udviklingsfelt’. 

Teatertræf for alle

Dermed er der linet på til festival nummer 53 i den lange række, som kun corona-pandemien kunne bryde i 2020. Her skulle festivalen have været afviklet i Holbæk, mens Esbjerg stod til at være vært for 2021-festivalen, men man overlod velvilligt arrangementet til Holbæk og skubbede planer og logistik et års tid for så at være vært for en overmåde vellykket og coronafri festival, der fyldte den store kommune med teater. 

Med den kommende festival bliver Esbjerg Kommune vært for fjerde gang efter at have afholdt festivalen i 1983 (55 teatre, 100 forestillinger, 240 opførelser), 2010 (108 teatre, 165 forestillinger, 640 opførelser) og 2022 (105 teatre, 169 forestillinger, 630 opførelser)

Esbjerg Kommune, der er landets sjettestørste, har masser af potentielle teatergængere til de mange forestillinger, der 14.-21. april vil fylde hele kommunen. Ifølge den officielle opgørelse fra januar 2023 er der 22.568 børn og unge i alderen 0-17 år. 

Udover at præsentere teaterkunst for kommunens børn og unge og deres voksne og alle andre interesserede i kommunen kommer der traditionelt også mange tilrejsende til den store årlige festival fra både ind- og udland.

Herunder også formidlere og arrangører af forestillinger, så festivalen er også en vigtig salgsplatform for det turnerende børne- og ungdomsteater. Dertil kommer også mange udenlandske festivalarrangører og kunstnere, der her kan studere den internationalt berømmede scenekunst på nærmeste hold.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Aprilfestival 2024 kommer til Esbjerg igen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

07-09-2022
 

Flere anmeldelser