2. april 2019

Aprilfestival 2019 er i fuld gang

Med åbningsfest søndag eftermiddag og officiel åbning mandag aften blev det markeret, at verdens største festival med turnerende teater for børn og unge. 

Udover at være en markant kulturel manifestation og salgsmesse er det også en vigtig faglig sammenkomst for de ca. 100 deltagende teatre, der udover at spille forestillinger også mødes til diverse faglige arrangementer.

Søndag var det åbningsfesten mest for de lokale, der blev diverteret taler og  underholdning i form af teater og dans – og ikke mindst et kor på 350 personer, børn, unge, voksne og ældre, der sang ’festivalsangen’ for fuld udblæsning. Sangen, med musik og tekst af Leif og Christine Lund Jakobsen, er godt nok identisk med den, som blev kreeret til åbningen af det nye Vendsyssel Teater i januar 2017, men den gør sig godt her også.

Her er omkvædet:

Kom herind.

Kan du høre

nye stemmer i dit øre?

Kom og se det, der binder dig og mig.

Kom herind.

Kan du mærke

varme bobler i dit hjerte?

Kom og se, hvordan verden åbner sig.

Og ’Åbne vinduer til nye verdener’ er netop det lokale slogan for det store arrangement. Forstået på den måde, at teatret åbner vinduer til nye oplevelser og erkendelser.

Sangen var også et hit ved den officielle festivalåbning mandag aften i Nordsøen Ocenarium i Hirtshals, hvor et børnekor på ca. 100 personer tog sig kærligt af den, mens den kæmpestore Klumpfisk nysgerrigt så til fra mega-bassinet, der dannede en fantastisk kulisse for gode taler fra værter og arrangører, personificeret i viceborgmester Henrik Jørgensen og Teatercentrums direktør Henrik Køhler. Også Dansk Teaters bestyrelsesformand, Jakob Tekla Jørgensen, talte – organisationen tæller en stor del af de deltagende teatre i sin medlemskreds. 

Tidligere på dagen havde teaterfolket været til det store infomøde på Vendsyssel Teater, hvis store teatertal også dannede rammen om det traditionelle familiefoto fra hovedparten af de over 500 deltagende teaterfolk, en lille flok internationale gæster m.v.

Så nu er Aprilfestival 2019 for alvor i gang. Der spilles lukkede forestillinger på skoler og institutioner og åbne eftermiddags- og aftenforestillinger rundt omkring i kommunens mindre bysamfund – inden det hele kulminerer i weekenden i Hjørring midtby.

Følg med i Aprilfestivalen på Facebook og på festivalens egen hjemmeside: www.aprilfestival.dk

(Billedet: Årets familiefoto på Aprilfestival 2019 i Vendsyssel Teater. Foto: Søren K. Kløft)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside