DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
Debatindlæg kan kun sendes pr. mail til: red@teateravisen.dk
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indlæg. Indlæg lægges på debatsiden i kronologisk rækkefølge så hurtigt som muligt.

Ang. anmeldelser: Om at samtale og være i trit

06-05-2013

Jette Lund kommenterer den aktuelle debat om anmelder-kritik og føjer en kommentar til anmeldelsen af 'Tornerose' med Teater Ske, som hun er dramaturg og instruktør på:

Anmeldelser af anmeldelser - er de nødvendige? Og kan vi finde et niveau at diskutere på? Et debatindlæg i to sammenhørende og dog adskilte dele.

1. del: Om samtaler

Debatten om anmeldelser har fulgt Børneteateravisen - nu Teateravisen (TA) - siden starten i 1973. Den er som regel ophedet, og den er tilsyneladende altid svær. Aktuelt er Marie Kilsgaard tilsyneladende helt enig med Anne Middelboe i sin efterlysning af kunstdebat - men ikke enig med Peter Byrholt, når han siger, at anmeldelser af anmeldelser ikke er interessante. Det statement er Anne Middelboe så tilsyneladende enig i. Vil det så sige at Anne Middelboe ikke synes det er interessant, hvad andre mener om hendes anmeldelser? Næppe. En kunstdebat forudsætter vel at "anmelde anmelderens anmeldelse". Det er jo som regel der, det viser sig, at der kunne være brug for en debat. Men det bliver allerede i disse indledende spørgsmål klart, at det er helt afgørende, hvilken position man taler fra.

Anmeldelserne i TA skal primært ses som forbrugervejledning - nu suppleret af de let aflæselige og lidt tomme stjerner. Peter Byrholt taler fra en position som "indkøber" eller "forbruger". Han bruger stjernerne. Hvis stjernerne er få, og det er et teater han kender og synes om i forvejen, så får det endnu en chance. Fint nok. Men hvis det nu er et nyt teater, eller et teater som Byrholt ikke kender, som tildeles de få stjerner - ja - så er den forestil­ling vel dømt ude - også hos Byrholt? 

Marie Kilsgaard taler fra en producent-position. Hun kommer fra et forholdsvis nyt teater. Antallet af stjerner betyder noget for teatrets mulighed for at sælge deres forestillinger og dermed for teatrets overlevelse.  Hun har brug for kunstdebatten. Men det har Byrholt vel også? Derved vil han måske kunne lokkes til at se en forestilling, som anmelderen har dømt ude, og - måske - blive glædelig overrasket, og ikke blot skuffet, som han blev over den femstjernede ? En kunstdebat vil kunne nuancere både de mange og de få stjerner. En meget hurtig research i TA har givet et eksempel (fra "før stjernerne"), nemlig nr. 130, sept. 2004, hvor Sara Topsøe Jensen fra Carte Blanche får lejlighed til at forklare, hvordan teatret arbejder.  

Og selvfølgelig vil anmeldelserne, hvad enten stjernerne er få eller mange, kunne "bruges" af producenterne til at udvikle deres forestillinger. "Når to stjerner kan bruges", 3/4 2011, behandler det tema. Her må producenten prøve at læse "bagom" anmelderens indvendinger for - ud fra sine egne parametre - at kunne afgøre, hvor der kan være noget i forestillingen, som ikke modsvarer intentionerne.

Somme tider kan man godt undre sig over det, som giver anledning til ros, men det er nok helt sikkert, at ingen producent ønsker at lave en forestilling, som anmelderen ikke forstår og/eller ikke synes om.

En kunstdebat ville hjælpe til at anmelder og producent i højere grad talte samme "sprog", eller i det mindste bliver bevidste om deres sprogs forskellighed. Derfor mener jeg det er nødvendigt at diskutere anmeldelserne.

Vi vil som producenter gerne respektere anmelderne, som Byrholt også påpeger det: Det er erfarne, veluddannede mennesker, som burde kunne lære os noget. Men som producent vil man også gerne selv behandles med respekt. Man kan ønske sig at anmelderen prøver at finde et objektivt, professio­nelt sprog, undgår "personligheder", forsøger at aflæse intentioner og ikke foruddiskonterer en publikumsreaktion, som anmelderen ikke selv konkret har oplevet og kan beskrive. Og endelig at anmelderen anerkender producentens professiona­litet, også hvor han/hun måske har svært ved at se den.

Er det for meget forlangt? I sagens interesse har jeg gennemlæst et antal nyere anmeldelser med få stjerner, og langt de fleste ligger faktisk inden for respektens rammer, dvs. at det burde være et samtalegrundlag.

--- 

2. del: Om at være i trit.

Ildprøven bliver så, om jeg kan finde et samtalegrundlag i det aktuelle eksempel - Randi K. Pedersens enstjernede anmeldelse af Teater Ske "Tornerose" - hvor jeg også selv har ørerne i maskinen ?

Jeg prøver indledningsvis at tage det punkt for punkt:

1. Der er tale om en veluddannet, erfaren og professionel spiller og en forestilling, som er refusionsgodkendt. Anmelderen beskriver den "eneste medvirkende" med ord som mere end antyder et amatørens første forsøg, men anerkender dog den "velskolede stemme".

2. Forestillingens få scenografiske elementer er nøje udvalgt. Anmelderen betegner den som "visuelt beskeden" og forholder sig ikke til sammenhængen mellem elementerne.

3. Forestillingen arbejder med objekter, som animeres idet de bruges som repræsentationer af fortællingens rollefigurer. Anmelderen forventer sig tydeligvis animation i betydningen dukketeater med figurer, og mener ikke at rosafarvede kartonhjerter kan "illudere de berømte gode feer". Det forsøger spilleren så heller ikke på at få dem til. Kartonhjerterne repræsenterer de for historien meget væsentlige invitationer, hvoraf een så kommer til at mangle, samt de gode ønsker, hvoraf eet må bruges til at afværge konsekvenserne af den knaldede guldtallerken - som i øvrigt ikke forekommer hos Grimm, men er en del af vores bearbejdelse.

4. Der "fortælles en historie" i den forstand at der er tale om episk teater.

Anmelderen anerkender ikke intentionen, men ser fraværet af historiefortælle­rens traditionelle dramatiske fortælleteknik som mangel på "dramatisk kaliber" hos spilleren personligt.

5. Forestillingen arbejder med relationer mellem spilleren og de genstande, der spilles med, og ønsker at skabe et billede af et forældrepar, som er fremmedgjort og fraværende i forhold til deres barn, stillet overfor det at "flytte hjemmefra". Anmelderen ønsker sig "dramatiske karaktertegninger eller rammende replikker", og ser forestillingen som "Tornerose for 117. gang".

6. Anmelderen mener ikke, at forestillingen "respekterer målgruppens præmisser". Men hun overværede en forestilling, hvis publikum var indenfor den anførte aldersgruppe, og som var meget lydhørt og "på", også i deres reaktioner.    

Der kan nævnes andre ting. Men på alle punkter ser det for os ud som om anmelderen har ønsket at se en anden forestilling end den, vi viste. Bortset fra det, at Tornerose til slut rejser ud i den vide Verden - har INGEN af vore intentioner - trods den "velskolede stemme" - tilsyneladende nået anmelderen.

Hvad skal vi stille op med den besked ?

Jeg forstår, at forestillingen er "ude af trit" - men hvem eller hvad har bestemt takten?

En så dårlig forestilling, som den anmelderen mener at have overværet, fortjener måske ikke respekt og efterfølgende samtale. Men er det en dårlig forestilling, eller er det en forestilling, som taler et andet sprog end det som anmelderen forventer?

Ser vi på debatten om anmeldelser, er det implicit, at producenten altid har det fulde ansvar, også for anmelderens eventuelle manglende forståelse. Man kunne jo bare have forklaret sig bedre. Det er umiddelbart et sundt princip. Men det har vel også sine grænser? Her kommer kunstdebatten ind i billedet.

Som det er nu må vi måske - med et citat fra anmeldelsen - bare sige: Kære anmelder! Vi ved godt at en bus ikke er et tog. Vores bus er næppe perfekt, men den kunne måske godt have bragt dig ud af dit Torneroseslot og ud i den vide Verden.

Du ønskede imidlertid at køre med toget og steg aldrig på bussen. Og derfor kom du ingen steder den dag. Det er vi kede af.

Men vi fortsætter gerne samtalen.

Jette Lund er cand.phil., dramaturg, instruktør, dukketeaterkonsulent m.v.

FLERE DEBATINDLÆG
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018
18-03-2018
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017
04-02-2017
24-01-2017
22-01-2017
19-01-2017
09-12-2016
27-10-2016
24-10-2016
15-10-2016
12-10-2016
22-09-2016
01-09-2016
30-08-2016
22-08-2016
18-08-2016
11-08-2016
08-06-2016
23-05-2016
06-05-2016
12-04-2016
22-03-2016
02-02-2016
27-10-2015
17-10-2015
08-09-2015
27-08-2015
26-05-2015
12-05-2015
07-05-2015
05-05-2015
04-05-2015
01-05-2015
30-04-2015
29-04-2015
28-04-2015
27-04-2015
21-04-2015
20-04-2015
16-04-2015
11-03-2015
03-03-2015
21-02-2015
03-11-2014
20-10-2014
29-09-2014
28-09-2014
24-09-2014
23-09-2014
21-09-2014
18-09-2014
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014
01-04-2014
30-03-2014
29-03-2014
21-03-2014
25-02-2014
24-02-2014
23-02-2014
22-02-2014
12-02-2014
11-02-2014
07-02-2014
23-01-2014
13-12-2013
08-12-2013
02-12-2013
02-11-2013
24-10-2013
03-10-2013
29-09-2013
12-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
18-03-2013
22-02-2013
20-02-2013
06-02-2013
08-01-2013
29-12-2012
28-12-2012
18-11-2012
31-10-2012
14-10-2012
12-10-2012
10-10-2012
26-09-2012
23-09-2012
18-09-2012
20-06-2012
15-06-2012
14-06-2012
13-06-2012
12-06-2012
08-06-2012
07-06-2012
30-05-2012
27-05-2012
23-05-2012
18-05-2012
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
04-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
28-09-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Flere anmeldelser