5. oktober 2018

Amager Børneteaterfestival 14.-21. oktober

For 9. år i træk blændes der op for Amager Børneteaterfestival, der traditionen tro afvikles i efterårsferien – og altså i år fra 14.-21. oktober – og med en række af de lokale kulturinstitutioner som arrangører og spillesteder.

Således bliver festivalen nok en anelse fragmenteret, men den flittige festivalgæst kommer til gengæld rundt til gode steder på Amager, hvor der spilles i Bibliotekshuset, Børnekulturhus Ama'r, Kulturhuset på Islands Brygge, Kvarterhuset, Prismen, Skolen på Amagerbro, Solvang Bibliotek, Sundholm Kirke og Ørestad Bibliotek.

Som medarrangør og initiativtager til festivalen tilbage i 2010 er ZeBU i år afskåret fra at lægge teatersal til, idet ombygningen af teatret stadig pågår (se artiklen: 'ZeBU bliver hjemløs').

ZeBU har dog sin egen 'Det' Klasse' blandt de 18 forestillinger for alle aldersgrupper, der opføres i alt 26 gange i løbet af festivalugen.

Det gør Amager Børneteaterfestival til en af de større arrangementer på listen over det væld af børneteaterfestivaler, der afvikles rundt om i landet i løbet af en sæson.

Med flere danseforestillinger i programmet er der også mulighed for at deltage i forskellige danse- og bevægelsesworkshops. Et nyt tiltag er tre ’Teaterdage’ hvor børn fra 9 år kan kombinere forestillinger med leg, kig bag scenen og teaterøvelser. Og dertil kommer workshops som Krea-værksted og Yoga-fortællinger.

Forestillingerne:

– Aaben Dans: AI-AI-AI! (fra 6 år)

– Teater Pandora: Sa Tu Sai (5-12 år)

– Freestyle Phanatix: Bust Da Breakz (fra 8 år)

– Teater Badut: Stor Større Størst (3-7 år)

– BaggårdTeatret & sART Danseteater: Knud Romers ABC (fra 5 år)

– Thomas Sandberg: Loop Land (fra 5 år)

– Det Lille Turneteater: Den standhaftige tinsoldat (2-5 år)

– Teater BLIK: Hvad nu hvis… (0-6 år)

– ZeBU: Det' Klasse (fra 7 år)

– Barkentins Teater: Indeni (1,5-4 år)

– Theatret Thalias Tjenere: Mosters Monster (5-10 år)

– De Røde Heste: Ivalus første sang (6-12 år)

– Det Fortællende Teater: Holger (fra 9 år)

– Asterions Hus: Den grusomme historie om Medusas hoved (3-8 år)

– Det Olske Orkester: Ræven går derude (fra 9 år)

– Teater Kimone & Cikaros: Omvendt (3-8 år)

– Gazart: Græsgrøn (3-8 år)

– Ishøj Teater: Den Grimme Ælling (Alle)

Billetter koster 40 kr. for alle – og man kan se hele programmet med spilletider og -steder via dette link eller Facebook eller ZeBU's hjemmeside: www.zebu.nu

(Billedet: Forsiden af programmet for Amager Børneteaterfestival prydes af et forestillingsfoto fra Ishøj Teaters 'Den Grimme Ælling'. Pr-foto)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne