Af: Kirsten Dahl

24. april 2011

Alt for Hans

Børnene er helt med på at hjælpe Hans i TeaterMinisteriets vandreforestilling, der levererer en sand og god morale i et velfungerende koncept, hvor man dog også må sluge nogle mindre gode tekstkameler og skuespil, som undervejs er lidt overstyret.

Fysisk deltagelse og konkrete opgaver fremmer engagementet, indlevelsen og fornøjelsen. Børn skal ikke sidde ned og se teater. De skal bevæge sig rundt og have opgaver indenfor teatrets fiktion. Det er kongstanken i TeaterMinisteriets vandreforestilling, ’Hans, der drog ud for at finde sin angst’.

Forestillingen er et folkeeventyr bearbejdet til teater. En rigtigt 'ud i verden og hjem igen'-sag. Om drengen Hans, der på egen krop har brug for at føle angst, så han kan holde op med at gå og skræmme livet af sagesløse andre, for selv at få sig et grin. For Hans fornøjer sig ved at forskrække andre, fordi han ikke selv på egen krop ved hvad det vil sige at føle angst. Han ved ikke, hvilke konsekvenser det har for dem, han skræmmer, og det er selvfølgelig skidt.

At sætte Hans i skole hos Lærer-Finn eller til sportstræning hos Træner-Tanja for at kurere ham, dur ikke. Han skal ud i verden og møde livets realiteter for på egen krop at sande hvad angst er – akkurat som i virkelighedens verden. Fint nok.

Og stykket engagerer børnene. De sværmer omkring spillerne, når de bevæger sig rundt både indenfor og udenfor skolen (som var den lokalitet, jeg så forestillingen på. Men spillet kan også foregå andre steder). Børnene rækker ivrigt hænderne op og tilkendegiver deres lyst til at blive valgt, når spillerne deler opgaver ud. De er helt med 'på spøgen'. Lysten og evnen til indlevelse fejler intet.

Kærlighed og kys

Hvad der så skal til for eventyrets hovedperson Hans? Jo, for at blive kureret skal Hans såmænd møde ’den rene kærlighed’ og sin egen angst for at miste nogen han holder af. I dødsriget – der kommer vi sandelig også – må han yde noget for at hans mor ikke skal dø tidligt. Og senere er det en dejlig prinsesse, som hans selvfølgelig forelsker sig i. En prinsesse som han nær tror dør i hans arme. Men nej – alt ender i idel lykke – med kys (først billiget kraftigt af børnene og bagefter kommenteret med det vanlige 'Ad!!'), bryllup og de halve kongerige.

Vandreforestillingens fortrin er som sagt børnenes engagement. En anden styrke er, at børn oplever, at deres vante skole kan bruges til andre ting, og derved får åbnet sindet for mulighed for forandringer i det hele taget. Svaghederne i denne type teater er, at skuespillet kan kamme over og komme til at virke overstyret og karikeret. Det sker desværre undervejs.

Men det er en vanskelig balancegang, fordi det netop kræves stor og begejstret energi fra spillernes side at holde spillet i kog. En risiko er tillige, at spillet, qua dets mobilitet, bliver for forhastet og går så kvikt, at dybder og dimensioner udviskes. Hvad er det fx i tilfældet her at der egentlig bliver sagt og gjort i Dødsriget?

Teksten er i det hele taget ikke alle steder lige professionelt skåret. Som helhed ligger forestillingen på tre stjerner. En ekstra kunne drysses for de medvirkendes evne til at engagere børnepublikummet.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.