DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018

Filuren og Teater O: Alfred – en emigrant fra Lønneberg

Publikum er ganske tæt på spillerne og handlingen i Filurens og Teater O's ’Alfred – en emigrant fra Lønneberg’. Foto: Martin Busborg

Alfreds amuletter

09-10-2011
En lille historie om kærlighed og en stor om racisme vikler sig fint ind i hinanden i Filurens og Teater O's ’Alfred – en emigrant fra Lønneberg’. Iscenesættelsens muntre optrinstone lader heldigvis alvoren pible frem med tiden. Også takket være især Anna Ur Konoys evner til at dække følelsesspektret fra munter til sorrigfuld så overbevisende.
FAKTA
Filuren og Teater O: Alfred – en emigrant fra Lønneberg -

Manuskript: Anders Valentinus Dam og Lars Dammark. Instruktion: Nils P. Munk. Scenografi: Claus Helbo. Medvirkende: Anna Ur Konoy, Victor Marcussen og Lars Dammark. Aldersgruppe: fra 8 år og opefter. Set 7. oktober 2011 på Filuren, hvor den spiller 7. oktober – 5. november 2011. www.filuren.dk og www.teatero.dk  

Omgivet af telte og staldlygter på vajende røde snore får vi på en intim lille spilleplads i centrum af den kreds vi sidder bænket på en meget stor og sympatisk fortælling. Vi er taget langt væk. Med Emil fra Lønnebergs Alfred over Atlanten til Amerika. Og det foregår ikke i vor tid, men dengang nybyggerne slog sig ned på det kontinent, hvor indianerne holdt til. Det sidste kommer forestillingen ind på lidt efter lidt og det har afgørende betydning for det budskab om hjertebåret sammenhold og næstekærlighed som forestillingen vil formidle.

I begyndelsen er det, vi skal præsenteres for Alfred, hans vadmelssæk fyldt med træmænd - foræret af Emil - og Charlotte, den unge kvinde, Alfred møder på det andet mellemste dæk på skibet. Hun står som han – og alle os på bænkene – i kø til toilettet. Det toilet, vi i en skyggespilsscene på en af teltenes dug ser er så godt og grundigt optaget af Charlottes mand, Jørgen, der som det udtrykkes ’skider hele tiden’. Han har brug for at komme hurtigt ud af sengen – og Alfred – der allerede her viser sig at have hjertet på rette sted – takker med det samme ja til at være hans hjælper.

Alfred er blevet reddet af Emil fra at dø af blodforgiftning, og den gerning har smittet ham med en lyst til at gøre gode gerninger for andre. Og med sig som sin eneste bagage har han de bedste af Emils snittede træmænd som en slags amuletter, der til stadighed minder ham om, hvordan man skal opføre sig over for andre. En smuk og fin pointe, som stykket forfølger og væver fint ind i den fremadskridende handling.

Voila

’Alfred - en emigrant fra Lønneberg’ slår fra starten en pudsig letvægtskomisk tone an. Stykkets tre spillere, Anna Ur Konoy, Victor Marcussen og Lars Dammark, springer ud og ind af rollerne som stykkets personer, fortællere og musikere – på både stemningsfuld guitar, mundharpe og mikrofontæt lydcollage.

De leverer fiffigt teksten i en 'voila-sådan'-iscenesættelse, der gør en dyd ud af at gestalte vægtige ting med et 'fingerknips', som i virkeligheden kræver længere tid og flere mellemregninger. Efter Jørgens dysenteri-død forenes Alfred og Charlotte eksempelvis i et snuptag med et par varme blikvekslinger, Alfreds ’Jeg tror ikke vi kommer udenom at blive gift’ og en Elvis ’Are You Lonesome Tonight’-svingom.

Og derefter er de klar til at indtage Amerika, landet hvor de får ’en stærk følelse af frihed’ og en god fornemmelse af, at ’her bestemmer ingen over os’.

Senere kommer indianere på banen med korte spøjse replikker, tæppeponchoer og små sorte tapestreger på kinderne. Nils P. Munks iscenesættelse forhindrer så absolut en (selv)højtidelighed og en tung tone i spillet. I starten og undervejs skal vi som publikum dog lige  finde melodien, dvs. mærke dybderne gennem den lette og lidt distancerede tone.

Alvoren pibler frem

Akkurat alvoren og de lag af smerte, som er i fortællingen, er især Anna Ur Konoy fantastisk til at få frem. Tårerne står ikke ud af øjnene på hende, når Charlotte er i bekneb, men det er som om hele Konoys stemme og krop væder af vemod. En tyngde som berører en midt i al det humorbelagte.

Lars Dammark har en god portion af de samme evner til at vise berørthed og formår tillige – ligesom Konoy – at få os til at mærke glæde og begejstring. Og Victor Marcussen har en snert af samme alvorsskuffe, men leverer også et spil af en mere grovkornet karakter.

Som helhed pibler alvoren også mere og mere frem. Det med at kunne føle sig fri viser sig snart at være en lodret løgn. Ind i den lille kærlighedshistorie spindes snart en større og sammenhængende historie om nybyggernes had mod de indianere, som boede der først. Indianerne, som af de 'hvide' tilflyttere, som Alfred og Charlotte omgås, bliver kaldt barbarer, vildmænd og ’hellere død end rød’.

Alfred derimod forstår at møde indianerne som dem, de er. I drømme hvor træfigurerne får liv, og i virkeligheden, når han møder indianerne 'live'. Det skaber selvfølgelig konflikter. Store konflikter. Kulminerende konflikter, som Munk har iscenesat rapt i en sekvens, hvor de tre spillere med forskelligt tøj på hver skulder ikke bare spiller én rolle men to alt efter hvilken kostumebelagt skulder der lige dirigerer kropssprog og stemmeføring.

Sjovt er det, når Marcussen krummer sig sammen som snart den ene nybygger og snart retter sig dinglende op som den anden. Og når Konoy med pibe i den ene mund agerer nybygger for fra den anden skulder, hvor et sjal ligger, at bringe Charlotte-figuren i spil.

Klare nuhedsparalleller

Lars Dammark og Anders Valentinus Dam har meget på hjerte i deres tekst. Ved at væve den 'lille' kærlighedshistorie sammen med den store om racisme får de skabt en fin helhed. Iscenesættelsen udmærker sig – ligesom lyssætningen, der kun består af staldlygter, projektører på teltenes top og farvebelyste teltsider, ved fine enkle greb.

Dens brug af dialekt fungerer ikke optimalt, og det er lige før at spillets mange rolleskift og stadigt vekslende arrangementer har lidt vanskeligt ved at være indenfor spillets lille areal.

 Men det er mindre ting i en ellers fin forestilling, som på en solid bund af godhed rummer kraftige paralleller til nutidens fremmedhad og racisme. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Alfred – en emigrant fra Lønneberg
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

Flere anmeldelser