18. august 2022

Afskedsreception for Piet Bertelsen

Så er det tid til at sige farvel til Riddersalens teaterchef, Piet Bertelsen, der fra september skifter posten ud med jobbet som administrator for publikumsudviklingsorganisationen Applaus, der arbejder med at fremme publikumsudviklingen.

Han forlader Riddersalen efter næsten 20 års virke, hvor han bl.a. har haft titlen som administrativ leder fra 2007-16 og siden teaterchef for det lille storbyteater på Frederiksberg.

Piet Bertelsen, der bl.a. har en diplomuddannelse i Kunst og Kulturledelse fra Den Danske Scenekunstskole og en karrieremæssig baggrund på bl.a. Det Kgl. Teater, Vejle Musikteater og Aarhus Teater, afløses af Henrik Køhler, nuværende direktør for kompetencecentret Teatercentrum.

Afskedsreceptionen for Piet Bertelsen finder sted torsdag 25. august kl. 16.00-18.00 i Lorrys Have – hvor man dog i tilfælde af regn rykker ind i Riddersalens foyer og teatersal.

Der bydes på god musik og sang med Daimi og Louisiana Jazzband samt en forfriskning og lidt godt til ganen – og givet også taler.

(Billedet: Riddersalen holder afskedsreception for teaterleder Piet Bertelsen 25. august. Foto: Dennis Westerberg)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside