Af en ganske særlig støbning: Mindeord for Michael Ramløse

Lotte Faarup har sendt disse mindeord for Michael Ramløse:

Tak for den smukke og hengivne hyldest til Michael, som Carsten Jensen skriver i sin nekrolog. Og ja, det kan ikke siges tydeligt nok: Michael var af en ganske særlig støbning.

Han stod for introduktionen til dansk børneteater for os, da vi med et spritnyt Theater La Balance dukkede op på børneteaterfestivalen i Vig i 1989 – der sad han på scenen i forsamlingshuset og dinglede med benene, mens alle indfandt sig, og så begyndte den lange tale ellers om forestillingsprogrammer, arbejdsgrupper og mørklægning og fællesarrangementer, så der ikke var nogen som helst tvivl om, at det her var et velorganiseret, solidarisk, top seriøst foretagne, der forpligtede. 

Og den alvor smittede. Satte sit præg på, hvordan vi forstod denne helt særlige ”fætter-kusine fest”, som vi har været en del af lige siden.

Michael kan hyldes for så mange fantastiske ting. Kunstnerisk glemmer jeg aldrig forestillingen ”Den jord du gik på” om flygtningebørn, fra 1994, hvor Michael stod for en vanvittig smuk tekst og musikkomposition, som satte sig i hjertet og værkede længe efter – selv i dag husker jeg ord og toner fra en af sangene.

Politisk glemmer jeg heller aldrig hans kritiske røst ved festivalln i Lyngby 2002, som Carsten Jensen også er inde på. Her stod han, ret op og ned, helt rolig og kritiserede den konservative kulturminister Brian Mikkelsens nedskæringspolitik og ”fyrtårns-politik” – face to face – i en elegant turnering, som var hele hans tale fra en dramatiker der forsøgte at skrive et manuskript over Mikkelsens politik:

”Det var bare så svært, for (som jeg husker han sagde det) så er forudsætningen for et godt manuskript, at der er en hovedperson, en hovedperson som dramatikeren bryder sig om vel at mærke, og det havde sine vanskeligheder…” 

Han stod og talte magten imod – provokerende javel – men sådan er det jo, at sætte spørgsmålstegn ved magten. Det var både modigt og vigtigt.  Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en sjældenhed i dag. Jeg savner i den grad mod og politisk tæft i vores miljø; det at turde tale magten imod i store bogstaver – forsvare fællesskabet, tænke i fællesskabet. Alt for ofte er vi optagede af tilpasning, at redde egen biks, løbe endnu stærkere og kæmpe om de krummer, som bliver færre og færre… 

Jeg vil savne Michael for mange ting. For hans finurlige poetiske ord, hans smukke toner, hans skarpe politiske blik. Et politisk blik, der var båret af en hel basal forståelse for menneskelig anstændighed. Man bør være der for hinanden. Hjælpe hinanden. Tænke på det fælles bedste. Man skal være solidarisk. Og man skal være en ordentlig kammerat. Og det var Michael.

Lotte Faarup er instruktør, dramatiker og teaterforsker,  kunstnerisk leder af teatret Det Olske Orkester og Forsøgsstationen