DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

London Toast Theatre: Don't Touch Nefertiti - Crazy Christmas Cabaret

Der er genopståede mummier, sexet gravkammerdans og gakkede påfund ad libitum: Alt er lige så vanvittigt, som det plejer at være, når Crazy Christmas Cabaret indtager Glassalen i Tivoli. Foto: Thomas Petri

Ægyptisk gravkammerspas

22-11-2015
Rablende vanvid, muntre ordspil og platte underbæltestedet-vitser er – sædvanen tro – hovedingredienserne i årets Crazy Christmas Cabaret, som foregår i Kairo og ørkenomegn.
FAKTA
London Toast Theatre: Don't Touch Nefertiti - Crazy Christmas Cabaret -

Tekst og iscenesættelse: Vivienne McKee. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Stuart Goodstein. Lysdesign: Bjarne Olsen. Lyddesign: Claus Wolter. Lydeffekter: Søren Brunsgaard Petersen. Musikere: Stuart Goodstein, Søren Brunsgaard Petersen og Tom Højlund Olsen. Medvirkende: Vivienne McKee, David Bateson, Andrew Jeffers, Caspar Phillipson, Bennet Thorpe, Rikke Hvidbjerg, Katrine Falkenberg og Claus de Lichtenberg. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 3 timer. Turneforestilling. Set 16. december 2015 Glassalen i Tivoli, hvor den spiller til 9. januar 2016. Derefter 14.-16. januar 2016 i Musikhuse i Aarhus. www.londontoast.dk

Jeg har set adskillige Crazy Christmas Cabaret-forestillinger. Den ene mere tosset end den anden. Årets show følger traditionen op, endda på en sådan måde, at det er som om alt går bananas: Det er som om handlingen knækker sammen af grin sammen med sit publikum eller opløser sig og opsuges i alle forestillingens balstyriske enkeltdele.

Hvad det egentlig handler om det her – noget med at få opsøgt dronning Nefertitis gravkammer – synes egentlig underordnet. Det her handler om at køre en farce i højeste og mest crazy potens af.

Og den humor-kage, som det hele opløses i, er fyldt med hentydninger til sex, mordanklager, genopståede mumier og personager som lyver så det står ud af ørerne på dem. Heriblandt englændere som efter sigende er ude i et kolonialistisk ærinde. Lokale folk med skumle bagtanker. Et engelsk overklasseløg. En forførisk lady Rosetta Stone med skarptskåren fransk accent. Detektiven Hercule Poirot i egen høje person. Dr. van Helsingør fra Elsinore og mange andre.

Balstyrisk og præcist rollespil

De mange trofaste fans har en fest og trækker resten af publikumsselskabet med. For forestillingen tager sig ud som en veritabel leg. En leg, hvor påhits og spas står i kø og hvor humørflaget blafrer som i strid vind.

'Don't Touch Nefertiti' er et (gen)møde med David Bateson. Superpræcis i rollen som Gunter von Hinten med den beskadigede nazi-arm og overdreven skæg som Cleopatra, som Kirsten Brink har udstyret med lydfyldte spiralsnoede slangebryster, som blot et eksempel på hendes gakkede klædekreationer.

Andrew Jeffers gør en god figur ud af Hercule Poirot – men holder også fast i traditionen og entrerer i gigantiske og meget syrede damerober. Bennet Thorpe springer ovenud vakst og sjovt badut som cowboyfrisk Essex Jones.

Og som den nye dreng i klassen gestikulerer og taler Caspar Phillipson, som var han fløjet direkte ind fra det øverste samfundslag i UK.

Hot-pop, skørte-sus og sexsultne kameler

På damesiden forstår Katrine Falkenberg i fysisk topform og med strålende stemme at fylde rollen som Hollywood-filmstjernedullen ud. Rikke Hvidbjerg skuler fermt jaloux, skaber drama omkring sig med sit skarpe halssmykke -  og så kan også hun synge.

Og endelig er Vivienne McKee i topform som både den ternede sprog-spinat-kyndige Helsingør-detektiv og forførersken med de franske accenter.

Læg hertil en række top-show-tunede popsange, farverige kostumer i hittepåsomme snit, et publikum som hepper og gestikulerer - som indøvet indledningsvist - og tre kameler med en vældig seksuel appetit, så skulle omridset være tegnet af et (engelsksproget) show, som er toptjekket på alle måder, undtagen med hensyn til længden – for igen i år ville morskaben vinde ved at blive forkortet en halv times tid.

Rendyrket grine-teater

Samfundssatire er også en ingrediens i Crazy Christmas Cabaret-forestillinger. I årets show fylder det dog ikke meget. Lidt imperialisme-snak og en kamel, som hedder Inger Støjberg, er stort set hvad det bliver til.

Vivienne McKee & Co. er frem for alt gæve underholdere. Der er tale om professionelt sammenskruet morskab, som dyrker det kollektive og galoperende grin.

'Don't Touch Nefertiti'  har udover voksne også unge som målgruppe. I det samlede udbud af teater for teenagere hører forestillingen derfor til i den meget lette ende.

Så ønsker man at stimulere de unge til eftertanke og refleksion, eller vil man præsentere dem for teaterforestillinger, som skaber teatralske løsninger af mere overraskelsesfyldt og kunstnerisk avanceret art, er det ikke lige London Toast Theatres 'Don't Touch Nefertiti', man skal vælge. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Don't Touch Nefertiti - Crazy Christmas Cabaret
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
89101112131415161718192021222324252627

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

13-10-2015

10-10-2015

08-10-2015

06-10-2015

04-10-2015

02-10-2015

30-09-2015

28-09-2015

25-09-2015

23-09-2015

21-09-2015

18-09-2015

16-09-2015

14-09-2015

11-09-2015

09-09-2015

07-09-2015

04-09-2015

02-09-2015

31-08-2015

28-08-2015

26-08-2015

24-08-2015

21-08-2015

19-08-2015

17-08-2015

14-08-2015

12-08-2015

09-08-2015

Flere anmeldelser