Ægteskab er godt, venskab er bedre



Kigger man godt efter, kan man se en herre i nydeligt mørkt jakkesæt og med blomst i knaphullet flakke trist omkring i periferien. Mens vi andre er kommet for at se en lille dukketeaterudgave af Shakespeares dødbringende kærlighedsdrama 'Romeo og Julie', har den nydelige herre andre, men mindst lige så triste hensigter.

I begyndelsen sidder han dog pænt og ser på, når den italienske gadegøgler og harmonikaspiller Filippo fra Teatro delle Marionette fortæller om Romeo og Julie, fordelt på to små dukketeaterscener med en træstige i midten.   

Fortæller på blomstrende italiensk, tilsat lidt engelsk og endnu mindre dansk. Vi forstår det nu godt alligevel, når han svinger rundt med dukkerne, fra ballet til balkonscenen, hvorefter Julie, lidt overraskende, vil hænge sig selv på grund af sin håbløse kærlighed til sønnen i Capulet-familiens ærkefjende, familien Montague.  

Det reb tænder manden i jakkesættet. Her er udvejen; også han vil hænge sig selv – forklaringen får vi først senere. Op på stigen med ham, men hvor er det lige i det fri, at man gør sådan en rebløkke fast? Det bliver Filippo, der uforvarende udløser spændingen. Han kommer til at skubbe til stigen og ned falder manden.

Fornøjelig og rørende

Her er begyndelsen på en ny historie. Om venskab og ensomhed, om at trøste og give nye perspektiver på livet. 'Life is Good', som forestillingen hedder og som Filippo siger, uden at den danske mand ved navn Tonny dog i begyndelsen tror på ham. For også han lider af ulykkelig kærlighed. Hans kæreste Maria valgte en anden, nærmest lige foran kirkedøren.

Og så et hastigt lille anmeldersidespring: For den musicalkyndige gemmer sig en fin lille pointe her – for Tony og Maria er jo navnene på hovedparret i Bernsteins 'West Side Story', baseret på 'Romeo og Julie'. Og så hurtigt tilbage til den egentlige historie igen.

Energisk forsøger Filippo at muntre op. Med kaffe, søde ord, rødvin og mandolinspil. Alt sammen forgæves. Men så kommer den lyse ide. Der er jo nye kærester at finde, siger Filippo, og før vi ser os om, er en større del af tilskuermassen havnet oppe på scenen. Her er nemlig mandens nye kone, børn og øvrige familie!

Og så skulle man tro, at den lille forestilling var færdig. Men nej, manden tror mere på ægte venskab end på arrangerede familiesammenføringer – så sammen fuldender de Shakespeares tragedie. Filippo og Tony, det nye par bag Teatro delle Marionette!

'Life is Good' er en fin oplevelse. Den kræver intimitet og tilskuere tæt på i roligt miljø, men så er der også 40 fornøjelige og sine steder ganske rørende minutter at hente.

Claudio Levati som Filippo er lutter charmerende energi over for Peter Kløfts mere træmandsagtige Tonny.

Og selv om historien tager et par dyk undervejs og bliver lidt lang i spyttet – som om de 40 minutter skulle fyldes ud, selv om der kun var til 30 – løfter forestillingen sig virkelig mod slutningen, så vi går smilende og varme om hjertet derfra.