Af: Henrik Lyding

22. maj 2011

Abekattestreger

Sød og ukompliceret dukke-historie for de mindste.

Hvor er Osvald henne? Ungerne er utålmodige. De vil se aben! Men først skal et gammeldags, opretstående Mester Jakel-teater bygges op, lyset sluttes til og det hele gøres klar. Hvilket slet ikke er så let. Og dukkeføreren skal også have sort tøj på, så han er 'usynlig' inde i teatret.

Men omsider dukker Osvald op. En sød lille abedukke, der kigger undrende på os, kært ført af Asger Frøkov, der hygger om børnene under teater-opbygningen. Osvalds historie begynder også i det hyggelige med, at han møder en fugl, han lærer at fløjte og han ser en ballon springe, det hele sekunderet af Asger Frøkov, der uproblematisk fungerer som dukkefører, fortæller og Osvalds kompagnon på samme tid.

Det gælder også, da hele abefamilien dukker op. Der er fint styr på og liv i de mange små dukker, indtil den store abe og dermed historiens konflikt gør sin entre. Stor, krævende og sur. Øv, siger den hele tiden, og vil kløes på ryggen eller fodres af de andre. Jeg tror, at den store ØV-abe nok er lige lidt for voldsom i det vokale udtryk for mange toårige. Men de lidt ældre klukker fornøjet med, når den hundser rundt med de andre.

Lidt overraskende og uformidlet får Osvald pludselig nok at abe-tyranniet, han siger nej og får de andre med sig. Så pludselig er den store abe helt alene, og den slags er aldrig rart. Den store abe lærer på den måde, at det ikke er smart at være sur, og det kan vi andre så passende også erfare.

På sine egne beskedne præmisser er 'Aben Osvald & Jakelmesteren' en ganske sød og fornøjelig lille forestilling. Hverken stor, dyb eller original, men fint fortalt og med en skøn abe i centrum, der er svær at stå for.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.