Årets tal: 40

Sidste år var den statslige refusionsprocent til kommunernes driftsudgifter til egnsteatre på 41,5 pct., men i år lander den på beskedne 40 pct. - ganske som i 2009, mens den i en årig periode fra 2010-12 lå på 41 pct.

De skiftende procenter, som meldes ud i januar, gør det naturligvis vanskeligt for såvel kommunerne som egnsteatrene at navigere økonomisk, for enten skal kommunerne spæde mere til for at holde teatrene skadesløs for en nedadgående refusionsprocent eller også må teatrene finde besparelser i budgettet.

Derfor ser landets p.t. 33 egnsteatre og deres værtskommuner formentlig frem til 2017, hvor den teateraftale træder i kraft, som skal sikre en fast statslig refusionsprocent gennem   en økonomisk synkronisering af de kommunale egnsteateraftaler og det årlige bidrag fra staten via finansloven. Også selvom aftalen både indebærer stærkt forringede muligheder for at oprette nye egnsteatre i fireårs-perioden og mere kontrol med egnsteatrenes økonomi (bl.a. omkring husleje) og deres kunstneriske virksomhed (bl.a. aktiviteter, der ikke er direkte forestillingsrelevante).

Før daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) indførte statslig rammestyring af egnsteatertilskuddet, lå procenten fast på 50/50 mellem stat og kommune, og de tider vil det kommende system næppe bringe tilbage.

Og selvom staten i lighed med sidste år har afsat 57,5 mio. kr. på finansloven til egnsteaterrefusion, er refusionsprocenten altså faldet fra 41,5 til 40 pct. i 2014 - og det skyldes ikke flere egnsteatre til deling om kagen, men fordi flere kommuner har givet større driftstilskud til deres lokale egnsteater.

Med de nye tider fra 2017 vil kommunerne da også fortsat år efter år kunne hæve deres driftstilskud til de lokale teatre, men altså uden at det medfører større statslig refusion i den båndlagte fireårsperiode, der følger de fastlagte kontrakter.

(caj)