23. februar 2015

Åbne Scene i Aarhus forlænger ansøgningsfrist

Godsbanen i Aarhus fungerer som et kunst- og kulturproduktionscenter og med Åbne Scene, hvor to kuratorer vurderer ansøgninger og udvælger produktioner, forestillinger og gæstespil m.v.

Blandt de mange projekter siden starten i marts 2012 har også været en lang række børne-  og ungdomsforestillinger, der er blevet produceret, opsat eller har gæstespillet på Godsbanen.

Udvalgte projekter kan støttes med hel eller delvis betaling for brug af Åbne Scene, hel eller delvis betaling for brug af prøvelokaler på Godsbanen/Brobjergskolen, tilskud til teknikertimer o  tilskud til gæstelejligheder, så kuratorernes arbejde er ganske væsentligt.

Og fra Aarhus melder informationspedel Dorte Kerstens, at  det nu er muligt at søge Åbne Scene frem til 30. juni 2016 og at  ansøgningsfristen netop er rykket fra 1. marts til 1. april 2015.

Kuratorerne afholder ca. hver anden måned uformelle, åbne møder, hvor alle er velkomne med spørgsmål og input.

Interesserede kan læse  mere om ansøgning og kuratering på www.aabnescene.dk

De to nuværende kuratorer, Jesper Rasmussen (Billedkunster og rektor for Det Jyske Kunstakademi) og Joan Naldal (cand. mag i dramaturgi, projektledelse og dansevidenskab) skal i øvrigt afløses i august 2015.

Kuratorerne  udpeges af  Aarhus Scenekunstcenters bestyrelse og Aarhus Kommunes kulturrådmand.

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne