
6. maj 2021!

'I anden omgang åbnes d. 6. maj 2021 – med coronapas: Indendørs servering på restauranter og cafeer mv., konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter'.
Med disse få linjer fra den nye samlede rammeaftale om genåbningsplan blev der (alt for) langt om længe sat en egentlig dato på teaterlivets genkomst fra det nedlukningsmørke, der har præget produktioner, premieredatoer og spilleperioder i månedsvis (se artiklen: 'Kom nu med en konkret genåbningsplan!')
Det prægede selvfølgelig denne tirsdag den 22. marts med allehånde reaktioner, der gik fra åbenlyst glæde og lettelse til behersket optimisme og mismod. Mange fandt selvfølgelig fluks vej til Facebook.
Som den korte og kontante fra Odsherred Teaters Mei Oulund: 'Sikke en lettelse, nu kan vi endelig snart komme af med noget teater!' - til den triste fra Anders Valentinus Dam, der må se Teater O's nye forestilling, hvis flere gange udskudte premiere i februar heller ikke bliver til noget i april: 'Dette lys er nu slukket og et kæmpe stykke arbejde fra så mange mennesker, får således ikke et liv med publikum (i hvert fald ikke nu og måske aldrig) Vil arbejde for at den kan realiseres om et par år i stedet, men for fanden det er en tom og trist følelse. Beslutningen var jo ikke uventet, men det ændrer ikke på humøret lige nu'.
Den konkrete genåbningsplan førte også til hektisk aktivitet rundt omkring på teatrene, hvor hjemmesider og spilleplaner skal rettes til; der nu skal finde kalenderplads til så mange udskudte produktioner som muligt, når det fra 6. maj 2021 atter bliver muligt at spille teater for levende mennesker og ikke kun digitale skærme.
Helt let at navigere håndfast efter denne nye dato er det dog ikke. Der mangler stadig svar på det mulige antal publikummer, afstandsrestriktioner og detaljer omkring coronapas m.v.
Men vigtigst er det, at politikerne med den nye genåbningsplan har åbnet for kulturlivets genopståen. Også selvom 6. maj stadig synes alt for langt væk.
I ventetiden bliver det så bl.a. muligt - med coronapas - at blive klippet igen (fra 6. april); nyde udendørsservering på restauranter og cafeer og storme de store indkøbscentre (fra 21. april) - og i sidste omgang (21. maj) åbnes - stadig med coronapas og risiko for hurtige lokale nedlukninger - de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter m.v., som ikke er åbnet i forrige faser.
Genåbningsplanen betyder også, at det dermed ser ud til at blive muligt at gennemføre den store Aprilfestival i Holbæk, der først blev udskudt et helt år fra april 2020 til april 2021 og senest endnu et par måneder til 16.-22. juni 2021 i håb om at kunne afvikle en coronasikker festival - og hvor over 100 professionelle turneteatre har meldt sig klar med et endnu større antal forestillinger for børn og unge (se artiklen: 'Aprilfestival flyttes til juni!')
Se hele rammeaftalen om genåbning af Danmark her
(Billedet: Med den politiske rammeaftale kan der sættes en rigtig, konkret dato på teatrenes genkomst: 6. maj bliver givet årets store premieredato... Genbrugsllustration: Bob Katzenelson)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
'Nye begyndelser for fællesskaber'

'Alice i Eventyrland' vises gratis online i to uger

Fredericias nye musicalteater får stor statslig håndsrækning

Arbejdslegater, projekttilskud og huskunstnerordning

Et godt tilbud fra HamletScenen

Det Kgl. Teater søger børn til børnemusical

Småbørnsteater og læringsprojekter i Kina

Fra Teater til Kiosk

Nu lægges der program for Aprilfestival 2021

Der er valgt nominerede til Teaterpokalen

Dansk Teater ansætter seniorpolitisk rådgiver

PASSAGE Festival bag internationale ungdomsprojekter

Udklækning af fremtidens publikumsudviklere

Årets Reumert flytter til Odense

Aalborg Teater med ny gratis online-premiere

Succes med digital opera til unge

Garvet teaterpar skal stå for Limfjordsteatrets aktiviteter i Thy

Det Kgl. Teater skaber stort oplevelsesunivers

Slæbesilds-planlægning

Særlige arbejdslegater til corona-ramte kunstnere
Hvidovre Teaterfestival forsøger igen

Aprilfestival med tre scenarier

Fredericia får atter et musicalteater

Marionet Teatret har sikret sommerens forestillinger

Limfjordsteatret rykker ind i Thy

Online klimafestival fra Aveny-T 18.-29. januar

Festival for ung scenekunst på Fyn skubbes

Ny runde for ansøgning til kulturaktiviteter
129 teatre vil deltage i Aprilfestival 2021

Legat til Jens Kløft

Nyt repræsentantskab for Statens Kunstfond

Teaterøen lukker ned

Nyt medlem i Teatercentrums bestyrelse

Det Frie Felts Festival 2021

Millionstøtte til PASSAGE Festival

Kulturministeren opretter genstartsteam
Randers Teater får milliongave til teknik

Teater fra Månen 21.-24. januar

Støtte til mange nye huskunstnerprojekter

Støtte til internationale aktiviteter og festivaler
