16. maj 2023

2,7 mio. kr. til Manuskriptskolen for Børnefiktion

Manuskriptskolen for Børnefiktion er en toårig uddannelse i at skrive fiktion for børn og unge – til bøger, serier, film, spil, teater og lyd – som tiltrækker talentfulde fortællere og forfattere.

Men skolen mangler p.t. akut finansiering, fordi medieaftalen, hvor der er afsat en bevilling på 5,3 mio. kr. årligt i 2023-2025 til skolen, er ved at blive tilpasset. Nu har man dog modtaget en akut bevilling på 2,7 mio. kr. til det første halvår.

Miseren bunder i, at Manuskriptskolen nu omdannes til en gratis, SU-berettiget fuldtidsuddannelse. Det betyder bl.a., at den nuværende deltidsuddannelse over to år nedlægges – sidste hold bliver færdig i sommeren 2024.

Se mere på https://www.manuskriptskolen.dk

Det nærmeste man kommer undervisning i dramatik specifikt til teater for børn og unge er jo Dramatiker Væksthus, hvor man også gerne opererer med to-årige forløb, men dog kun som hjemmearbejde og samlinger i bestemte weekender og ellers tilrettelagt, så deltagerne sideløbende kan passe arbejde eller studier.

(Billedet: Fra undervisning på den to-årige uddannelse. Foto: Nana Reimers) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne