19. januar 2013

22 teatre søger refusionsgodkendelse

Lørdag den 19. januar er der tilmeldt syv teatre med syv forestillinger til showcase i Horsens, mens der er tilmeldt 15 teatre med 15 forestillinger til den københavnske showcase 26.-27. januar.

Formålet for teatrene er selvfølgelig at opnå den attråværdige refusionsgodkendelse, der giver direkte adgang til den store april-festival, repertorirekataloget Den Røde Brochure – og mulighed for at sælge forestillinger til skoler, institutioner m.v. til halv pris, fordi staten refunderer 50 procent af forestillingsprisen.

Showcase-runden er samtidig den sidste for det nuværende refusionsudvalg, der takker af 31. maj 2013. (Se artiklen om udvalgets arbejde: ’Fagets udpegede vogtere’)

Børneteateravisen.dk bringer som vanligt en liste med de refusionsgodkendte forestillinger fra disse to showcases.

Læs mere om Refusionsudvalget og refusionsgodkendelse, godkendte forestillinger m.v. på www.kunst.dk

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne