Af: Carsten Jensen

16. maj 2024

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge.

I 1993 drog en større skare danske børneteaterfolk til ASSITEJ Internationals verdenskongres i Cuba, anført af organisationens danske generalsekretær, Michael Ramløse.

Her 31 år efter er en stor flok danske børneteaterfolk igen på vej til ASSITEJ’s verdenskongres og hvor Cuba nu igen er vært – og atter med en dansk generalsekretær i spidsen for den verdensomspændende organisation – denne gang hedder han Louis Valente.

Det er organisationens 13. verdenskongres, der fra 24. maj til 1. juni 2024 afvikles under sloganet ’Voices of a New World’ i Havana, hvor der et samlet rykind af over 500 teaterfolk fra over 60 forskellige lande.

ASSITEJ International er bygget op af nationale centre i over 80 lande og har til formål at virke for børn og unges kunstneriske, kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder og for udbredelsen og kendskabet til scenekunst for børn og unge.

Når ASSITEJ hvert tredje år afholder sin verdenskongres, er det således en markant manifestation. Sammen med kongressen, der også er organisationens generalforsamling, afvikles en stor festival – i Cuba med 25 internationale forestillinger – samt 50 workshops, faglige seminars, møder m.v.

Det er således en både vigtig og spændende begivenhed, der venter de 30 danskere, der tager til Cuba som en af de største delegationer på linje med Mexico, Sydkorea, USA, Tyskland og topscoreren Brasilien (37).

ASSITEJ Danmark har tre repræsentanter fra bestyrelsen, som er aktive delegerede på selve kongressen, mens ni andre medlemmer har fået et rejsetilskud via organisationens open call.

I den øvrige flok er der bl.a. tre personer fra Teatercentrum, der er leading partner i det internationale Babel-projekt, som er en del af verdenskongressens aktiviteter og individuelle rejsende samt teatre som Passepartout Theatre Production og Teatergruppen Batida, der har fået rejsepenge fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Gode rammer

Amalie Ørum Hansen, der er sekretariatsleder for ASSITEJ Danmark, fortæller om forventningerne til den store faglige udflugt:

»Det er en rigtig god blandet gruppe, hvor der både er rutinerede ASSITEJ-folk, personer med stort internationalt netværk og helt nye på feltet. Tanken er at skabe rigtig gode rammer for de faglige dialoger undervejs – og at rejsen både for gruppen selv kan være netværksskabende og fagligt udfordrende – men også at dem som har stort internationalt netværk også invitere de nye med.«

»Hver dag er det tanken, at gruppen følges til en forestilling eller workshop. Det giver utrolig meget at være fælles om at se og høre det samme – og det lander over dagene man er afsted i nogle rigtig spændende dialoger og åbner for fællesskabet omkring deltagernes kunstneriske praksisser.

Delegationen er også en del af NBAN-huset: Det Nordisk Baltiske ASSITEJ Netværk har fået tildelt en lokation, som kan være omdrejningspunkt for netværk og møder – og her har den danske delegation budt ind med et åbnende dialogkoncept som alle bidrager til, en mulig impro-workshop og præsentation af udsnit af manuskript (fra Dramatiker Væksthus, på dansk/engelsk/spansk). Så ASSITEJ Danmark håber, at rejsen i den grad kan bidrage til at bringe de danske kunstnere ud i andre internationale netværk og ligeledes kunne præsentere dansk praksis undervejs. Og så glæder vi os bare meget til at opleve en masse fantastiske performances.« lyder det fra Amalie Ørum Hansen, der her kort før afrejse har overgivet sin plads til en anden for i stedet at koncentrere sig om ansøgninger og statistik på hjemmebanen.

Kunstneriske vitaminer og netværksarbejde

De forventninger deles selvsagt af andre fra ASSITEJs rejsehold:

For Julie Schmidt Andreasen, der er koreograf, danser og kunstnerisk leder af Earthlings, handler det om rejselyst og kunstneriske vitaminer:

»Jeg ser frem til en grupperejse med scenekunstoplevelser skabt for børn og unge, i et mangfoldigt internationalt netværk, hvor jeg kan blive inspireret både kunstfagligt og rent menneskeligt – og så på Cuba, hvor jeg ikke har været før!«

»Jeg er fascineret og optaget af, hvordan kunsten kan skabe forbindelse, fællesskab og åbne/synliggøre/udvide vores forståelse af os selv, hinanden og vores omverden. Jeg er særligt interesseret i bevægelser og relationer mellem performere og publikum.«

Hun suppleres af Trine Heller, producent på den internationale gadeteaterfestival PASSAGE i Helsingør, der i høj grad fungerer som et kunstnerisk udvekslingsforum.

»Der er ingen tvivl om, at det internationale perspektiv er vigtig for alle kunstarter – ikke mindst børneteater. ASSITEJ har i mange år skabt muligheder for danske børneteatres turnéer i udlandet, hvilket er fantastisk. Jeg tror dog, at der er potentiale for at få endnu større gavn af netværket. Jeg ser gode muligheder for at udvikle og systematisere det danske netværk i et samarbejde omkring internationale børneteatergæstespil i Danmark – til stor gavn for både publikum og børneteaterbranchen.«

»Jeg håber at verdenskongressen vil være med til at opbygge et sådant netværk, som kan føre til nye internationale samarbejder og styrke den kunstneriske udveksling.«

Babel på verdenskongressen

For Naja Birke, der er en af Teatercentrums tre medrejsende deltagere i ASSITEJ-delegationen, venter der et helt konkret arbejde: Hun er ledende organisatorisk medarbejder i det internationale BABEL-projekt, der med 14 europæiske partnere fokuserer på kommunikationsprocesser, interkulturel dialog og fælles forståelse indenfor scenekunst for børn og unge.

»I Havana laver BABEL en regional workshop med fokus på the art of listening in TYA – som er den femte ud af seks i samarbejde med ASSITEJ international – der både er BABEL-partner og jo altså hovedarrangør af verdenskongressen. Jeg er med som primary coordinator fra Leadpartneren Teatercentrum og skal bl.a. holde møder om projektets fremdrift,« lyder det bl.a. fra Naja.

»Men vi skal selvfølgelig også skal deltage i workshops, se teater fra hele verdenen, netværke og møde nye samarbejdspartnere og promovere dansk børnekultur og scenekunst i samarbejde med ASSITEJ Danmark, som jo har en delegation af folk fra den danske scenekunstbranche…«

Genvalg til dansk generalsekretær

På selve verdenskongressen er nogle af temaerne på det store program diversitet, inklusion, LGBTQ+, bæredygtighed og mental sundhed – på tværs af en mangfoldighed af scenekunstgenrer.

Kongressen er tillige ASSITEJ Internationals generalforsamling, og her ligger det allerede i kortene, at Louis Valente bliver genvalgt til sin tredje periode som generalsekretær for organisationen. Der er ingen andre kandidater, og det kan udlægges som en klar markering af, at organisationens medlemmer er godt tilfredse med den store indsats, som Louis har ydet også i sin seneste embedsperiode.

Louis Valente har øvrigt personligt et nært forhold til kongressens værtsland Cuba, som ofte besøges af både familie- og teatermæssige grunde. Han er nemlig gift med cubansk-fødte Maria, der er et særdeles aktivt medlem af Teatergruppen Batida, som gennem årene har været flittige turnegæster i det caribiske land.

Således har Batida også i forlængelse af verdenskongressen planlagt en turne, hvor man også har koreanske kolleger med i et fælles gæstespil udover teatrets egne musikfyldte forestillinger, der modtages med stor glæde i det caribiske land, der er kendt for sit glædesfyldte kulturliv med musik og dans – der står i nogen kontrast til de mindre overskudsagtige livsvilkår, som præger østaten.

Men selvom den officielle verdenskongres og festival altså slutter i begyndelsen af juni, fortsætter Batida med at repræsentere Danmark i det store internationale samarbejde, som ASSITEJ står for…

Seneste artikler

Seneste artikler

STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere